Knæet

Vi fortsætter fra sidste gang og går endnu mere i dybden med knæets opbygning, funktion og anatomi. Knæets vigtigste funktion er  – udover at strække og bøje knæet – at være stødabsorberende, når vi går og løber. Knæet belastes som hovedregel 3x din kropsvægt, når du løber. Det vil sige, at vejer du 70 kg oplever knæene en kraftbelastning på lidt over 200 kg for hvert skridt, hvilket betyder, at dine knæ modtager en kraft på over 400 ton når du løber en tur på 5 km. Det er derfor ikke underligt, at knæene er i stor risiko for skader. Knæet består af mange forskellige strukturer og derfor får du et indblik i knæets opbygning rent anatomisk. 

 

 

Online forløb knæet

Ønsker du at blive klogere på dit knæ?

Med Din Flexible Sundheds onlineforløb “Kom dine knæsmerter til livs på 4 uger” får du de bedste råd og øvelser til at komme af med dine smerter i knæet. 

Knæets opbygning

I sidste uge kom vi hurtigt ind på de vigtigste strukturer i knæet. Du får her et indblik i knæets opbygning, samt den biomekaniske del af dit knæ. 

Knæets knogler

Knæets knogler er lårbenet (femur) og underbensknoglen (tibia), som sammen bliver et hængelled. Knæskallen (patella) er placeret midt i mellem, hvor der er et hul mellem knoglerne, som passer til knæskallen.

Og hvorfor har man denne knæskal? Trækket fra lårets store muskel (quadriceps femoris) går igennem knæskallen og ned til underbenet. Knæskallen er med til at skabe en større vægtstangsarm i lårmusklen, så musklen kan udføre mere kraft. Knæskallen er stabiliseret af lårmusklen og en masse ledbånd.  Knæskallen glider 4 cm op og ned hver gang du bøjer og strækker knæet, hvilet betyder, at knæskallen aktiveres mange gange i løbet af en dag. Er lårmusklen ikke stærk nok eller er nogle af ligamenterne for stramme eller løse kan knæskallen ikke køre optimalt, hvilket kan resultere i smerter.

Knæmobilitet knæet
Knæet består af 3 knogler: Vores lårben (femur), underbenet (tibia) og vores knæskal (patella).

Korsbåndene

Korsbåndene, som de fleste kender, sidder dybt inde i knæet. Vi har to korsbånd, det forreste og det bagerste. Disse er sammen med menisker,  ledbånd og muskler med til at stabilisere vores knæ. Oplever man en skade på det forreste korsbånd vil benet føles usikkert og underbenet vil skride fremad i forhold til lårbenet når du bevæger dig. En skade på det bagerste korsbånd vil få underbenet til at glide bagud i forhold til lårbenet. Du vil opleve akutte smerter, løshed og hævelse alt efter, hvor stor skaden er. Smerterne vil oftest føles markant og dyb i knæet og forværres ved belastning. Er der kommet en skade på korsbåndene er der oftest også kommet en skade på ledkapslen, ledbånd, brusk, knogle eller menisk, hvilket kan være med til at give smerterne. Smerterne vil aftage efter nogle uger, hvorefter du vil kunne genoptage aktiviter som tidligere. Du vil dog mærke instabilitet og løshed ved drejebevægelser og vrid i knæet grundet det skadede korsbånd. Er der sket en kraftig skade på dit korsbånd og andre strukturer, kan lægen vurdere, at der skal en operation til for, at dit knæ kan blive stabilt igen. 

De grå områder viser korsbåndene og meniskernes placering i knæet.

Meniskerne

I knæet findes der to menisker, hvis vigtigste opgave er at fordele vægten i knæet, således brusken slides mindre. Meniskerne er med til at give stabilitet og er elastiske. Når menisken bliver skadet, opstår der revner på tværs eller på langs af menisken, og et lille stykke af menisken kan komme i klemme, når knæet bevæges. Kommer en større del af menisken i klemme i ledfladen kan dette give låsninger, så knæet ikke kan bevæges normalt. Små mensikskader heler af sig selv, hvor større skader på menisken kan kræve en operation for at den kan hele optimalt. Ved meniskskader vil der være smerter ved belastning, hvorefter knæet kan hæve op når du belaster det for meget.

Sideligamenterne

På siden af knæet har vi to ligamenter, som også er vigtige i forhold til vores stabilitet i knæet ved vrid. Disse kaldes sideligamenter eller collaterale ligamenter. Skader på disse forekommer ikke ligeså ofte som korsbåndsskader og meniskskader, men opstår som følge af skader på disse strukturer. Smerterne vil komme efter skaden og være meget stærke. Der vil ofte forekomme hævelse og ømhed på indersiden eller ydersiden af knæet og knæet vil føles løst og instabilt.

Skader på: 

Musklerne

Vi har mange muskler der udspringer og hæfter ved knæet. Alle disse muskler har sener, som kan blive overbelastet og betændte. Knæets muskler kan få bristninger ved pludselige, kraftige belastninger. Muskelbristninger kan ske i musklen eller ved muskelsenefæstet og viser sig ved ømhed omkring musklen eller muskelsenen. Oftest ses muskelbristning af haserne, også kendt som baglårsmusklen. Smerterne vil komme ved tryk på musklen og forværres ved udspænding eller aktivering knæets muskler. Ved slemmere tilfælde vil smerterne føles som jagende smerter i musklen.  

Senerne

Overbelastede sener eller senebetændelse skyldes gentagene belastning, som medfører små bristninger i senen ved senefæstet. Dette viser sig ved en betændelse, som giver smerter når senen aktiveres.  Der vil også forekomme smerter ved tryk på senen eller udspænding af senen. Knoglehindeafrivninger skyldes, at ledbåndene eller senerne er forstrukket, hvor et lille stykke af knoglehinden er blevet revet i stykker. Dette kan ske på sideligamenterne, hvor der i værste tilfælde kan komme betændelse i knoglehinden. Der vil være smerter ved tryk og udspænding af senerne eller ledbåndene. Oftest går smerterne over efter få uger.

Brusken

Er brusken derimod slidt på lårbensknoglen og/eller underbensknoglen kan dette resultere i smerter grundet det øget stød på knoglerne. Brusken har i sig selv ikke følenerver, hvilket betyder, at smerten først registreres af hjernen, når brusk er slidt af. 

Alle disse strukturer i knæet kan være med til at give os smerter. Men ofte kan smerterne i knæet også stamme fra andre steder i kroppen. Smerter i hoften eller ryggen kan sende refererede smerter ned til knæet. Det samme kan opspændte muskler omkring ryggen, ballen og hofterne også. Det er derfor vigtigt, at du få en specifk undersøgelse af både ryggen, hofterne, knæene og anklerne, hvis du oplever smerter i knæene. 

Det sidste og vigtigste er musklerne omkring knæet som vi selv, aktivt, kan være med til at gøre stærkere, så de kan bevæge knæet optimalt, samt være med til at stabilisere knæet når vi går og løber. 

Abonnement træning

Ønsker du de bedste råd og øvelser til at genoptræne en specifik skade i knæet?

I Din Flexible Sundheds Træningsunivers finder du de bedste råd og øvelser til at genoptræne dit knæ. Bliv medlem for kun99 kr. om måneden og kom igang med genoptræningen allerede idag. 

Find mere inspiration og øvelser til en sundere krop.
Du kan finde Din Flexible Sundhed her:

Læs flere indlæg her:

Coremusklerne består af Diafragma, ryg- og mavemusklerne samt bækkenbundsmusklerne
Lænderyg

Coremusklerne og deres funktion

Coremusklerne har mange forskellige funktioner. Core betyder kerne på engelsk. Cormusklerne er med andre ord kroppens kernemuskler, som tilsammen udgør kropsstammen. Manglende aktivering og styrke

Læs mere »
Smerter på bagsiden af hoften svage ballemuskler
Hofte

Svage ballemuskler

Svage ballemuskler kan skyldes mange forskellige ting. Måske tænker du ikke over, at dine ballemuskler er svage i dagligdagen. Dog kan manglende styrke i dine baller

Læs mere »
Sådan forebygger du kontorskader
Hele kroppen

Sådan forebygger du kontorskader

I dette blogindlæg bliver du klogere på, hvordan du forebygger kontorskader. Du får tre gode råd, samt en træningsvideo, som har til formål at styrke

Læs mere »
Smerter på bagsiden af hoften
Ankel

Kontorskader i underkroppen

Døjer du med en kontorskade i underkroppen? Så er du ikke alene. En kontorskade er smerter og gener, som er opstået grundet dit kontorarbejde.Ønsker du

Læs mere »
Overbelastningsskade i håndleddet
Brystryg

Kontorskader i overkroppen

Vidste du, at kontorskader i overkroppen ikke er unormale?I forrige blogindlæg blev du klogere på, hvad en kontorskade er, samt hvad du skal gøre for

Læs mere »