Musklens opbygning og sammensætning

Musklens opbygning er meget vigtigt når vi snakker styrketræning. Du har fået 5 gode grunde til at komme igang med at styrketræne her. Dog starter du sjældent med ren styrketræning i virkeligheden, selv hvis du tager en vægt med belastning. Det skyldes at musklerne, senerne og nervebanerne skal vende sig til den nye belastning og bevægemønster. Dog tager det ikke lige lang tid for tilvænningen og derfor kræves det en stille opstart for kroppen før du kan kaste løs med de tungeste vægte i træningscenteret.

 

Hvorfor er musklens opbygning vigtigt?

Egentlig kan du godt træne uden at have en idé om hvordan dine muskler er sat sammen. Hvergang du bevæger din krop er der en muskelgruppe der trækker sig sammen (kontraktion) og en anden muskelgruppe der forlænges (excentrisk). Alle bevægelser skyldes vores nervesystem, som sender signaler til og fra musklerne fra hjernen. Dog er der forskel på vores muskelgrupper. Nogle muskler har muskelfibre der er langsomme, men meget udholdende. Disse er gode til at bevarer deres kontraktion i længere tid. Andre muskler er derimod hurtige og eksplosive. De er gode til at udvikle megen kraft på kort tid, men de kan ikke gøre det uendelige mange gange. Denne fordeling af musklerne er delvis genetisk, men igennem styrketræning kan denne fordeling ændres alt efter om de skal være mere udholdende til langdistancesport eller om de skal være eksplosive til hurtige sportsgrene.

Musklens opbygning og funktion

En muskel består af en masse muskelfibre. Disse muskelfibre ligger i en masse bundter. Hver enkel muskelfiber indeholder nogle proteintråde, som kan trækkes sammen. Disse kaldes myofibriller og disse aktiveres af nervesystemet.  I disse myofibriller er der små tværbroer som trækker sig sammen, når de bliver aktiveret, hvilket er med til musklen trækker sig sammen. Der er forskel på, hvordan muskelfibrerne arbejder, da det afhænger af hvilken type de er. De udholdende muskelfibre indeholder mange små blodkar, hvilket er med til at tilføre musklen ilt. Denne muskelfiber kan derfor arbejde i længere tid end de hurtige muskelfibre. Disse muskelfibre har færre blodkar, men de kan til gengæld trække sig hurtigere sammen. Alle muskler har begge muskelfibretyper, men det variere hvor mange der er af de to typer, men med træning kan du påvirke antallet af muskelfibrene. De hurtige muskelfibre ses ofte hos sprintere, hvor langdistanceløbere har overvejende udenholdende muskelfibre.

Musklens opbygning anatomi
Vores muskel er opbygget af en masse bundter muskelceller. Inde i dem er der vores muskelfibre, som består af en masse tværbroer. Det er disse tværbroer som trækker sig sammen og udvider sig, når musklen arbejder.

Det neuromuskulære system

Det neuromuskulære system betår af både musklerne og nervesystemet. Aktiveringen af musklerne kommer ofte fra den motoriske del af hjernen, hvor nervebanerne sener impulser ud til den pågældende muskel eller muskelgruppe. Der er derfor en sammenhæng mellem hjernen og nervesystemet, samt nervetrådene ned til musklerne og senerne. Når musklens bevæges senes der via nervetrådene et feedback tilbage til hjernen med  musklens længde og kraftudvikling. Denne information bruger hjernen til at registere musklens bevægelse og leddets stilling. Uden denne information ville vi ikke være i stand til at koordinere vores bevægelse. Musklens kontraktionskraft er derfor afhængig af mængden og hyppigheden af nerveimpulser, der sendes fra hjernen til musklen. Det er derfor du oplever, at du bliver stærkere efter et par gange med en ny øvelse. Det er ikke fordi musklen bliver stærkere, men at der kommer øget nerveimpulser til musklen og derfor virker den nye øvelse nemmere end tidligere.

Musklens opbygning hjerne
Når vi skal bevæge vores muskler stammer bevægelsen fra vores hjerne, som konstant tilpasser bevægelsen ved at modtage input fra de sensoriske nervefibre og sende nye signaler via. de motoriske nervefibre.

Når musklen begynder at vokse... 

Der sker to ting i kroppen når du begynder at styrketræne. Det første der sker er, at det neuromuskulære system forberedes, således der sendes øgede nerveimpulser ned til musklen. Det andet er når selve musklen vokser og styrkes.

 

Nerveændringer:

Denne forbedring vil du opleve efter kort tid med styrketræning. Nerveændringer fører til større muskelkraft, men uden, at der er sket en ændring i selve musklen. Det skyldes at hjernen bliver bedre til at koordinere musklen og bliver dermed i stand til at sende flere nerveimpulser ud til de enkle muskelfibre. Du kan også opleve at du kan aktivere musklen hurtigere og med større kraft end tidligere. Denne ændring sker fra uger til måneder efter du er begyndt at styrketræne.

 

Musklens ændringer: 

Når du har styrketrænet i længere tid vil du kunne se et øgning i musklens størrelse. Dette kaldes musklens tværsnit og er det samme som hypertofi. Når musklens tværsnit øges bliver musklen typisk bedre til at udvikle større kraft og bliver mere eksplosive. Det afhænger selvfølgelig af træningsfokuset, men ofte kommer der et øget antal hurtige muskelfibre. Det kan tage måneder til år før du begynder at se hypertrofi i musklerne. Dette skyldes at ledbånd, sener og knogler har længere tilvænningstid end musklerne og det neuromusklære system. Det er derfor vigtigt ikke, at øge vægten for hurtigt, at dette kan risikere at skade sener og ledbånd, da de ikke er stærke nok til belastningen.

Ønsker du at komme igang med at styrketræne?


I Din Flexible Sundheds Træningsunivers finder du +200 træningsvideoer, som styrker hele kroppen.
 
Bliv medlem for kun 99 kr. om måneden og kom igang med genoptræningen allerede idag. 

Find mere inspiration og øvelser til en sundere krop.
Du kan finde Din Flexible Sundhed her:

Læs flere indlæg her:

Ankel

Kontorskader i underkroppen

Døjer du med en kontorskade i underkroppen? Så er du ikke alene. En kontorskade er smerter og gener, som er opstået grundet dit kontorarbejde.Ønsker du

Læs mere »
Overbelastningsskade i håndleddet
Brystryg

Kontorskader i overkroppen

Vidste du, at kontorskader i overkroppen ikke er unormale?I forrige blogindlæg blev du klogere på, hvad en kontorskade er, samt hvad du skal gøre for

Læs mere »
kontorskader kontorskade
Hele kroppen

Hvad er en kontorskade?

En kontorskade er smerter og gener, som er opstået i forbindelse med dit kontorarbejde. Sidder du ned foran en computer det meste af dagen er

Læs mere »
Øget lændesvaj
Kropsholdning

Øget lændesvaj

Mistænker du, at du har smerter i ryggen grundet et øget lændesvaj? I dette blogindlæg bliver du klogere på, hvorfor du kan opleve smerter og

Læs mere »
Tantepukkel
Brystryg

Tantepukkel

En tantepukkel er betegnelsen for den lille bule, som kan opstå i den nederste del af nakken. Bulen opstår omkring den syvende nakkehvirvel. Denne nakkehvirvel kan

Læs mere »
Smerter på ydersiden af foden stressbrud
Fod

Stressbrud

Et stressbrud kaldes også for et træthedsbrud. Et stressbrud kan opstå i hele kroppen, dog forekommer det typisk i underben og fødder, hvor der en stor

Læs mere »