I de seneste år er styrketræning blevet mere og mere udbredt. Det er ikke mange år siden, at styrketræning kun var forbeholdt mænd med tunge vægte foran et spejl i et træningscenter. I de seneste år er der kommet mere og mere fokus på styrketræning. Og ikke mindst alle de fordele der følger med. For styrketræning har, ligesom konditionstræning, en masse fordele for din krop og helbred.
Men hvad er styrketræning så ?
Der findes mange forskellige definitioner på, hvad styrketræning er. Det skyldes, at alle træningsformer, som medfører en styrkeøgning kan kaldes styrketræning. Dog skal der rent fysiologisk være en vis belastning på før træningen kan kaldes styrketræning. Danske Idrætsforbund har defineret styrketræning sådledes:
Hvor der skal være træning med vægte eller anden modstand i belastningsområdet 1-15RM. Derudover skal der som følge af dette ske fysiologiske ændringer i det neuromuskulære system.
Det er en lidt teknisk forklaring og alle termerne kommer jeg meget mere ind på i et andet indlæg. Det korte af det lange er:
At der skal altså være en form for belastning på i sådan en grad, at musklerne bliver trænet med den rette belastning. Der skal ske en ændring i musklens sammensætning, således at nervebanerne fra hjernen til musklen påvirkes.
Hvorfor er det en god idé at styrketræne?
Der findes en masse gode grunde til at begynde at træne. Selvom styrketræning ikke påvirker kredsløbet i samme omfang som konditionstræning er der stadig mange andre og ikke mindst ligeså gode fordele at høste ved styrketræning. Du får et par gode grunde her:
Bevare muskelstyrke:
Når vi bliver ældre mister vi med tiden muskelmasse. Fra vi er i 20’erne til vi er i 80erne mister vi 30% af vores muskelmasse. Der kan være mange grunde til, at vi mister vores muskelmasse, men en siddende og inaktiv livsstil kan være med til at vores muskelmasse- og muskelstyrke forsvinder i takt med at vi bliver ældre. Med regelmæssig styrketræning kan du holde din krop stærk hele livet og på den måde undgå, at simple hverdagsopgaver som at tage tøj på eller tømme en skraldespand bliver vanskeligt.
Forbedre nerveforbindelsen:
Når vi begynder at udsætte vores muskler for en ny belastning, som de ikke tidligere er blevet udsat for kan det virke meget hårdt i starten. Efter øvelsen er udført i et par uger virker den allerede meget nemmere. Det betyder ikke at du på få uger er blevet meget stærkere. Derimod er nerveforbindelsen mellem hjerne og muskel blevet aktiveret og fintunet. Regelmæssig styrketræning holder disse forbindelser ved lige og gavnen er stor. Dels, at dine nerveimpulser til musklen med tiden bliver hurtigere til at reagere, hvilket vil medføre, at du bliver hurtigere og mere eksplosiv i dine bevægelser.
Dernæst vil du komme dig hurtigere efter en skade eller ulykke, da du er vant til at aktivere musklerne i de pågældende områder. Det er ikke unormalt, at inden en planlagt operation, at du kan blive henvist til træning. Hvis du er genoptrænet til en operation eller anden indgreb kan din genoptræning efterfølgende være nemmere at komme igennem, da du er vant til at træne og aktivere dine muskler.
Undgå livsstilssygdomme:
Med regelmæssig styrketræning kan du undgå et par livsstilssygdomme. Når du styrketræner aktiviseres og påvirkes flere muskler, end fx ved cykling. Derudover styrkes knogler, led og sener også ved tungere belastning. Du kan derfor også undgå at udvikle slidgigt, knogleskørhed og bruskskader ved at løfte tunge vægte et par gange om ugen. Derudover har styrketræning også effekt på ledsmerter, hvilket kan mindskes med regelmæssig styrketræning.
Bliv bedre til din sport:
Når du begynder at styrketræne kan du opleve at du kan udøve meget bedre i andre sports og aktiviteteter. Løber du normalt kan du med fordel begynde at styrketræne. Med øget styrke i benene kan du opleve, at du kan løbe hurtigere og længere end tidligere. Det samme gælder badminton og tennis, hvis du styrker dine skuldre og øvre ryg. Hvis du kombinere styrketræning med stabilitetstræning for fx knæ og skuldre kan du undgå ledsmerter og andre overbelastningsgener, der kan komme i forbindelse med sport og idræt.
Tab din vægt:
Når du ønsker at tabe dig er det ofte muskelvæv der ryger før fedtvæv. Og som de øvrige punkter påpeger er vores muskelmasse vigtig for en sund og aktiv krop. Din muskelmasse har også en påvirkning på dit hvilestofskifte, hvilket er et udtryk på, hvor meget energi vi bruger i hvile .Jo større muskelmasse vi har, jo højere hvilestofskifte har vi. Det betyder, at du forbrænder flere kalorier ved et højere hvilestofskifte uden at lave noget. Du skal stadig styrketræne, selvom du ønsker et vægttab, da det vil gøre at du ikke mister muskelmasse.
Ønsker du at komme igang med at styrketræne?
I Din Flexible Sundheds Træningsunivers finder du +200 træningsvideoer, som styrker hele kroppen.
Bliv medlem for kun 99 kr. om måneden og kom igang med genoptræningen allerede idag.