Overbelastningsskade i albuen

En overbelastningsskade i albuen skyldes typisk en irritation af muskelsenerne på underarmen. Muskelsenerne hæfter tæt på albuen og kan være årsagen til dine lokale smerter i og omkring albuen. I dette indlæg bliver du klogere på årsagerne og symptomerne på en overbelastningsskade i albuen. Nederst i indlægget finder du nogle gode råd og øvelser, som kan hjælpe dig af med din overbelastningsskade i albuen.

 

Hvorfor sker der en overbelastning i albuen?

Underarmsmusklerne har en tæt forbindelse til din albue. En overbelastning af disse muskler skyldes typisk gentagne bevægelser af albue og håndled. Især rotationer af underarmen med belastning er årsagen til, at musklerne overbelastes. Herunder får du de typiske årsager til en overbelastningsskade i albuen:

Tennisalbue:

En tennisalbue kaldes også for Epicondylitis Lateralis Humeri. En tennisalbue er betegnelsen for en betændelsestilstand på ydersiden af albuen. På ydersiden af albuen udspringer de muskler, som strækker håndleddet og fingerne. Den typiske årsag til en tennisalbue er gentagne ensformige bevægelser. Det er ofte bevægelser, der sker med en bøjet albue samtidigt med at håndleddet griber fat på en genstand. Dette kan være en ketcher eller noget værktøj. De typiske symptomer på en tennisalbue er:

  • Lokale smerter på ydersiden af albuen. Kan stråle ned til underarm, håndled og fingre.
  • Smerterne forværres ved bestemte bevægelser.
  • Smerterne forværres, når du løfter genstande med belastning.
  • Lokal hævelse, rødme og ømhed.
  • Smerterne bliver typisk værre over tid. I starten vil du opleve, at dine smerter kommer ved aktiviteter og bevægelser, hvor håndleddet belastes. Her vil du ofte kunne varme smerterne op. Smerterne kommer tilbage igen, når du stopper aktiviteten. Til sidst kan du ikke varme smerterne op og du kan opleve, at smerterne er der konstant.
Albuesmerter skyldes typisk en tennisalbue | øvelser for tennisalbue

Golfalbue:

En golfalbue kaldes også for Epicondylitis Medialis Humeri. En golfalbue er betegnelsen for en betændelsestilstand på indersiden af albuen. Her hæfter alle underarmsmusklerne, som bøjer håndleddet og fingrene. En golfalbue opstår, hvis håndleddet udsættes for mange ensformige gentagne bevægelser eller få, men intense belastninger af håndleddet. De typiske årsager til en golfalbue er:

 

  • Lokale smerter på indersiden af albuen. Kan stråle ned til underarm, håndled og fingre.
  • Smerterne forværres ved bestemte bevægelser.
  • Smerterne forværres, når du løfter genstande med belastning.
  • Lokal hævelse, rødme og ømhed.
  • Smerterne bliver typisk værre over tid. I starten vil du opleve, at dine smerter kommer ved aktiviteter og bevægelser, hvor håndleddet belastes. Her vil du ofte kunne varme smerterne op. Smerterne kommer tilbage igen, når du stopper aktiviteten. Til sidst kan du ikke varme smerterne op og du kan opleve, at smerterne er der konstant.
Overbelastningsskade i albuen øvelser for golfalbue

Overbelastning af Bicepssenen:

Vores overarmsmuskel Biceps udspringer fra skulderen og hæfter på underarmen tæt på albuen. Biceps funktion er at bøje albuen, roterer underarmen, samt føre skulderen frem foran kroppen. Bicepssenen ved albuen kan blive overbelastet ligesom alle andre sener. De typiske årsager til dette er tunge løft med strakt arm. De typiske symptomer på en overbelastning af Bicepssenen ved albuen er:

 

  • Stivhed og ømhed på indersiden af albuen.
  • Smerterne forværres typisk, når du løfter noget eller bøjer og strækker albuen.
  • Du kan også opleve, at smerterne forværres, når du bevæger skulderen og/eller roterer underarmen.

Overbelastning af Tricepssenen:

På den modsatte side af Biceps sidder Tricepsmusklen. Denne muskel har til funktion at strække albuen. Derudover er musklen med til at føre skulderen bagud. Tricepssenen hæfter på bagsiden af albuen. Tricepssenen bliver typisk overbelastet ved sport og aktiviteter med gentagne stræk af albuen. Eksempler på dette er styrketræning, boksning og kast. De typiske symptomer på en overbelastning af Tricepssenen er:

 

  • Smerter på bagsiden af albuen.
  • Stivhed i albuen.
  • Hævelse, rødme og/eller ømhed på bagsiden af albuen.
  • Smerterne forværres typisk, når du laver aktiviteter, hvor du strækker albuen.
  • Du kan også opleve, at Tricepsmusklen er blevet mere svag.

Sådan skal du gøre, når du har overbelastet din albue:

I nogle tilfælde kan du opleve, at dine smerter omkring albuen er diffuse og udefinerbare. Det kan derfor være svært at finde den rigtige årsag til dine smerter i albuen. Kontakt derfor din læge, hvis du døjer med smerter i eller omkring albuen. I de fleste tilfælde skyldes smerterne en overbelastning af musklerne og senerne. De fleste oplever en bedring af deres smerter og symptomer efter 3-4 uger med brug af nedenstående råd. Oplever du ikke en bedring, så skal du kontakte din læge for en videre udredning for din albue:

Overbelastningsskade i albuen aflastningen

Aflastning:

Skyldes dine smerter i albuen en overbelastningsskade vil du opleve, at bestemte bevægelser og/eller stillinger forværrer dine smerter og symptomer. Du bør derfor holde en pause med alle aktivister, der forværre dine smerter og symptomer. Du må gerne bevæge din albue indenfor smertegrænsen. Jo mere du bevæger din albue, jo mere blodtilførsel kommer der til musklerne og senerne omkring albuen. Dette hjælper med at lindre dine smerter og symptomer, samt hele din skade. Mange oplever også, at deres smerter og symptomer forværres, når de løfter eller bærer på tunge genstande. Det er vigtigt, at du ikke løfter på tungere ting end din albue kan klare. Smerter, stivhed og hævelse omkring albuen er typisk et tegn på, at du har genoverbelastet din albue. Du vil opleve en hurtigere heling af din albue, hvis du stopper med alle løft og bevægelser, som giver smerter i albuen.

Overbelastningsskade i albuen bandage

Brug støttebandage:

En støttebandage på albuen kan hjælpe med at lindre dine smerter og hævelse i albuen. Bandagen er god til at bruge i løbet af dagen, hvis du oplever at dine smerter forværres ved bestemte stillinger eller bevægelser. Støttebandagen hjælper med at holde musklerne og senerne omkring albuen varme, hvilket hjælper på helingsprocessen. Har du ikke en støttebandage, så kan du også bruge kulde til at lindre dine smerter. Det er især godt, hvis dine smerter og/eller hævelse omkring albuen er opstået efter en aktivitet. Brug en kuldepose eller blot en pose frosne ærter, som du placerer på din albue i 20 minutter hver anden time.

Overbelastningsskade i albuen

Genoptræn albuen:

Aflastning, støttebandage og kulde er desværre kun med til at smertelindre. Når dine smerter og symptomer omkring albuen er aftaget skal du igang med at genoptræne de påvirkede sener og muskler omkring albuen. Det er en god idé at starte med at lave øvelser uden belastning indtil dine smerter og stivhed i albuen er helt aftaget. Når du er smertefri, så kan du begynde at lave øvelser med belastning. Det kan være træning med elastik eller lette håndvægte. Du bør både træne dine skuldre, overarme og underarme for at sikre, at alle muskler og sener har genvundet styrken og smidigheden efter skaden. Der er en øgede risiko for en ny overbelastningsskade i albuen de første måneder efter skaden. Du bør derfor genoptræne din albue i mindst 6 måneder for at sikre, at din albue er stærk igen.

Øvelser for en overbelastningsskade i albuen:

Ønsker du at komme igang med genoptræningen af din overbelastede albue kan du med fordel starte med nedenstående træningsvideo. Videoen har fokus på let bevægelighed og styrke af albuen. Start først med øvelserne, når din læge har givet dig grønt lys til at træne din albue og underarm. Lav gerne øvelserne 2-3x om dagen indtil dine smerter og hævelse omkring albuen er aftaget.

 

Det er meget individuelt, hvor lang tid det tager at komme ovenpå en overbelastningsskade. Det afhænger blandt andet af, hvor længe du har haft skaden, samt hvilke strukturer og væv, der er irriteret. De fleste oplever dog en bedring af deres smerter og symptomer indenfor 3 måneder med den rette aflastning og de rette øvelser. En fysioterapeut kan hjælpe dig med den rette genoptræning af netop din overbelastningsskade.

Ønsker du hjælp til genoptræningen af din overbelastningsskade i albuen og underarmen?


I Din Flexible Sundheds Træningsunivers får du de bedste råd og øvelser til at genoptræne din overbelastede albue og underarm. 
 
Bliv medlem for kun 99 kr. om måneden og kom igang med genoptræningen allerede idag. 

Find mere inspiration og øvelser til en sundere krop.
Du kan finde Din Flexible Sundhed her:

Læs flere indlæg her:

ONDT I LÆNDEN Spændte lændemuskler
Lænden

Spændte lændemuskler

Spændte lændemuskler er en almindelig årsag til smerter i den nederste del af ryggen. Når musklerne i lænden bliver stive og spændte kan det føre

Læs mere »
Stramme hasemuskler
Hofte

Stramme hasemuskler

Stramme hasemuskler? Få bugt med problemet! Læs med og bliv klogere på, hvad der ligger bag de stive baglårsmuskler, og hvordan du kan få mere

Læs mere »
Brystryg

Thorakalt facetsyndrom

Føler du en stikkende eller skarp smerte mellem skulderbladene? Det kunne være Thorakalt facetsyndrom. Denne tilstand opstår, når leddene i din brystryg bliver irriteret og

Læs mere »
Migræne
Hovedpine

Migræne

Kender du følelsen af at blive ramt af en pludselig og intens hovedpine, der nærmest lammer dig? Migræne kan være en udmattende tilstand, der påvirker

Læs mere »