Overbelastningssmerter i knæet

Overbelastningssmerter i knæet kan vise sig på flere forskellige måder alt efter, hvilket væv eller struktur, der er blevet overbelastet. Oftest bliver muskelsenerne overbelastet, når de udsættes for en uhensigtsmæssig belastning. Når muskelsenen gentagne gange er blevet overbelastet kommer der mikroskopiske skader i senevævet. Senevævet bliver derfor betændt, hvilket i sig selv er naturligt, da denne betændelse kan hjælpe senen med at hele fint op igen. Dette sker, hvis senevævet ikke yderligere udsættes for uhensigtsmæssige belastninger og ensidige gentagelser. Fortsætter du derimod med at udsætte senevævet for mere belastning, kommer der yderligere mikroskopiske belastninger på senevævet. Dette resulterer i, at betændelsen vil fortsætte.

 

 

Et eksempel kunne være løb, hvor knæet gentagne gange bøjes og strækkes. Dette kræver, at knæet er stærkt nok til denne belastning. Derudover er det vigtigt, at knæet får tid til at restituere mellem løbetræningerne. Løber du for hurtigt eller for langt, uden din krop er stærk nok til det, vil du opleve overbelastningssmerter i eller omkring knæet. Disse overbelastningssmerter er kroppens måde at gøre dig opmærksom på, at noget i eller omkring knæet trænger til hvile.

Online forløb knæet

Døjer du med en overbelastningsskade i knæet?

Med Din Flexible Sundheds onlineforløb “Kom dine knæsmerter til livs på 4 uger” får du de bedste råd og øvelser til at komme af med dine smerter i knæet. 

Hjælper smertestillende ikke på overbelastningssmerter i knæet?

Vælger du at tage smertestillende, når du oplever smerter i dit knæ? Dette kan faktisk hæmme helingsprocessen i dit knæ, da smertestillende er anti-inflammatorisk. Dette betyder, at det mindsker den naturlige inflammation i kroppen. Du kan derfor kortvarigt lindre smerterne, men det løser ikke problemmet. Smerterne i knæet vil først komme, når der er nok inflammation i samme område. Først her vil hjernen blive påvirket af smerten og dermed gøre dig opmærksom på, at du er ved at gøre yderligere skade på det betændte området. 

 

Derfor har , som der tidligere er blevet nævnt, at hjernen en stor indflydelse på, hvordan og hvornår du oplever smerterne. Det er nemlig dit nervesystem, der bestemmer om du oplever knæsmerterne og i hvilken grad. Du vil derfor ikke altid opleve smerter i knæet når du bøjer eller strækker knæet, men når hjernen mener, at du skal reagere på denne bevægelse. Hjernen kan blive oversensitiv, hvilket betyder, at nervesystemet er ude af balance. Nervesystemet reagerer abnormalt på de signaler og impulser, der sendes til hjernen. Derfor kan bevægelser i knæet give smerter uden, at der er nogen mekanisk grundt til smerter.

Denne oversensitivitet i hjernen kan på længere sigt medfører til kroniske smerter i knæet. Dette betyder dog ikke, at smerterne aldrig går væk, men at der skal arbejdes med smerterne og kroppen på en anden måde end ved akutte skader. Kroniske smerter er smerter der har stået på i mere end 6 måneder.  

Hvordan undgår jeg så en overbelastningsskade?

Helt simpelt – du skal lade være med at overbelaste dit senevæv. Først og fremmest er det vigtigt, at du lytter til din krop, når den første gang ytrer overbelastningssmerter i eller omkring knæet. En overbelastningssmerte kommer ofte ved aktivitet og smerten forsvinder igen, når du stopper denne aktivitet. Er du startet med at træne eller har øget din træningsbelastning og intensitet er det vigtigt, at du er ekstra opmærksom. Her får du nogle gode råd til, hvad du skal være opmærksom på:

Pauser

Sørg for at holde pauser imellem aktiviteten. Det vil sige, at hvis du er begyndt at løbe, så start med at løbe 2 gange om ugen med 2-3 dages pause imellem hvert løbepas. På den måde tilvænner kroppen sig til den nye belastning.

Stille start

Husk, at musklerne bliver hurtigere stærke end muskelsenerne. Når du begynder en aktivitet vil du føle, at du efter 4 uger er blevet meget stærkere. Dette skyldes, at dine muskler er blevet stærkere, hvilket kan motivere dig til at øge intensiteten eller længden af aktiviteten. Dine muskelsener er derimod ikke ligeså stærke som dine muskler på nuværende tid, hvilket betyder, at de ikke kan klare den øgede belastning du fristes til pålægge aktiviteten. Det er derfor vigtigt, at du starter stille op de første 3-4 måneder inden du øger belastning markant.

Anden aktivitet

overbelastningssmerter i knæet cykel
Oplever du smerter - stop da aktiviteten og erstat den med en anden aktivitet, der ikke giver knæsmerter. Cykling, svømning og let styrketræning er ofte gode alternativer.

Styrketræning

Overbelastningssmerter i knæet styrketræning
Suppler din (løbe)træning med styrketræning. På den måde kan dine muskler og ikke mindst muskelsenerne omkring knæet bedre klare den øgede belastning. Derudover bliver dine dine muskler og sener stærkere, hvilket gør din krop mere modstandsdygtig over for overbelastningsskader.

Fodtøj

Overbelastningssmerter i knæet sko
Vær sikker på, at dit fodtøj sørger for, at du kan udføre aktiviteten mest hensigtsmæssigt. Ofte kan manglende stødabsorbering eller støtte omkring ankel medfører at musklerne ikke kan arbejde hensigtsmæssigt, hvilket kan belaste senerne yderligere.

Kvalitet

Vær sikker på, at du har den rette teknik. Dette gælder både løb, cykling, svømning, styrketræning og almindelige hverdagsaktiviteter, som løft og vrid i kroppen ved rengøring, madlavning og børnepasning. Knæene kan undgå unødvendig belastning, hvis du bruger hele kroppen og ved, hvordan du skal bruge musklerne hensigtsmæssigt. Her kan du bruge en fysioterapeut til at give dig gode råd til, hvordan du kan udføre din aktivitet mest hensigtsmæssigt.

Dette var lidt gode råd til, hvordan du kan undgå at erhverve dig en overbelastningsskade og dermed undgå overbelastningssmerter i og omkring knæet. Døjer du med en overbelastningsskade i knæet kan du med fordel genoptræne dit knæ med en træningselastik

 

Abonnement træning

Ønsker du de bedste råd og øvelser til at genoptræne dit overbelastede knæ?

I Din Flexible Sundheds Træningsunivers finder du de bedste råd og øvelser til at genoptræne dit knæ. 

Bliv medlem for kun 99 kr. om måneden og kom igang med genoptræningen allerede idag. 

Find mere inspiration og øvelser til en sundere krop.
Du kan finde Din Flexible Sundhed her:

Læs flere indlæg her:

ONDT I LÆNDEN Spændte lændemuskler
Lænden

Spændte lændemuskler

Spændte lændemuskler er en almindelig årsag til smerter i den nederste del af ryggen. Når musklerne i lænden bliver stive og spændte kan det føre

Læs mere »
Stramme hasemuskler
Hofte

Stramme hasemuskler

Stramme hasemuskler? Få bugt med problemet! Læs med og bliv klogere på, hvad der ligger bag de stive baglårsmuskler, og hvordan du kan få mere

Læs mere »
Brystryg

Thorakalt facetsyndrom

Føler du en stikkende eller skarp smerte mellem skulderbladene? Det kunne være Thorakalt facetsyndrom. Denne tilstand opstår, når leddene i din brystryg bliver irriteret og

Læs mere »
Migræne
Hovedpine

Migræne

Kender du følelsen af at blive ramt af en pludselig og intens hovedpine, der nærmest lammer dig? Migræne kan være en udmattende tilstand, der påvirker

Læs mere »