Et stressbrud kaldes også for et træthedsbrud.
Et stressbrud kan opstå i hele kroppen, dog forekommer det typisk i underben og fødder, hvor der en stor belastning på knoglerne.
Omkring 5% af alle løbere vil opleve at få et eller flere stressbrud i forbindelse med deres løbetræning.
Hvad er et stressbrud?
Et stressbrud skyldes en overbelastning af knoglerne.
Udsættes dine knogler for en større belastning end de kan klare opstår der små revner i knoglerne.
Disse revner heler, hvis knoglerne får tid til at restituere.
Gentages overbelastningen af knoglerne over længere tid kan revnerne udvikle sig til et større brud i knoglerne.
Som nævnt opstår et stressbrud typisk i underbenet og/eller fødderne. Det skyldes den store belastning der kommer på knoglerne, når du laver langvarige aktiviteter, som gang eller løb. Et stressbrud opstår typisk i underbensknoglerne Tibia og Fibula, samt fodknoglerne. Her vil der typisk opstå et stressbrud i hælbenet, fodrodsknoglerne og mellemfodsknoglerne. Herunder får du et overblik over knoglerne i underben og fod.
Hvorfor opstår et stressbrud?
Et stressbrud skyldes en overbelastning af en eller flere knogler.
Den hyppigste årsag til et stressbrud er træning. Her kan for meget træning, en for hurtig fremgang og/eller for høj belastning være årsagen til, at knoglerne overbelastes. Det sker oftest i forbindelse med sport, hvor der har været langvarige og gentagne belastninger på knoglerne. En knogle minder om en metalstang. Bøjes og strækkes en metalstang gentagne gange knækker den til sidst. Det samme gør en knogle.
Træning i sko uden støtte eller stødabsorbering kan også være årsagen til et stressbrud. Det samme gør sig gældende, hvis du træner på ujævnt terræn. Træner du i sko uden støtte eller på meget ujævnt terræn øges belastningen på dine muskler, sener, ledbånd og knogler i hele benet. Får din fod ikke den rette støtte eller er dine muskler ikke stærke nok til at stabilisere dine led øges belastningen på dine knogler.
Har du en dårlig knoglesundhed kan det øges risikoen for brud i knoglerne.
Dine knogler påvirkes af flere forskellige faktorer:
- Mangel på D-vitamin og calcium kan gøre dine knogler blødere, hvilket øger risikoen for brud.
- Er du kvinde påvirkes din knoglestyrke af dine hormoner. Derudover er dine knogler typisk mindre og mere skrøbelige i forhold til mænds.
- Din biomekanik har en stor indflydelse på dine knogler. Manglende styrke og bevægelse i dine led øger belastningen på dine knogler. Det samme gør sig gældende, hvis du døjer med asymmetri eller skævheder i kroppen, hvor knoglerne belastes uhensigtsmæssigt.
- Rygning er med til hurtigere at nedbryde dine knogler. Når du ryger kommer der et mindre blodgennemstrømning til dine knogler. Derudover påvirkes dine hormoner og niveauet af D-vitamin i din krop. Det øger risikoen for brud og knogleskørhed.
- Alkohol påvirker også dine knogler. Et alkoholforbrug højere end Sundhedsstyrelsens anbefalinger påvirker dit calciumniveau, samt dine hormoner i kroppen. Denne ændring påvirker dine knogler, som bliver skrøbeligere og tyndere over tid. Det øger riskoen for knogleskørhed.
- Hormonsygdomme og problemer med biskjoldbruskkirtlerne påvirker også dine knoglers sundhed.
Symptomer på et stressbrud:
Mange forveksler et stressbrud med en overbelastningsskade af musklerne og senerne.
I starten vil du typisk opleve, at dine smerter og symptomer kommer i forbindelse med en bestemt aktivitet eller ved belastning af benet eller foden. Forskellen på en overbelastningsskade og et stressbrud er, at du ikke kan varme dit stressbrud op.
Har du et stressbrud vil du typisk opleve, at dine smerter og symptomer blot forværres, når du går eller løber. Smerterne forsvinder først, når du stopper med at aktiviteten.
En almindelig overbelastningsskade i dine muskler og sener kan varmes op og helt forsvinde, når du har været gang med aktiviteten i lidt tid. Smerterne vil dog komme tilbage igen, når musklerne og senerne bliver kolde igen.
De typiske symptomer på stressbrud i underben og fod er:
- Sidder dit stressbrud i læggen vil smerterne ofte være stærke og lokale, når du belaster benet.
- Sidder dit stressbrud i foden vil dine smerter typisk være mere diffuse, når du belaster foden.
- Smerterne forværres typisk, når du går, løber og/eller hopper.
- Smerterne aftager eller forsvinder helt, når du stopper med aktiviteten.
- Du kan opleve trykømhed, hævelse og natsmerter.
- Smerterne og symptomerne forværres over tid. Til sidst vil du opleve, at smerterne kommer med det samme du belaster dit ben.
Hvornår skal jeg opsøge læge?
Du skal altid opsøge din læge, hvis du har den mindste mistanke om et stressbrud.
Din læge kan hurtigt be- eller afkræfte om dine smerter skyldes et stressbrud eller ej.
Har du et stressbrud skal knoglen aflastes, så bruddet ikke forværres.
Søg altid læge, hvis dine smerter forværres, når du belaster dit ben.
Lindres dine smerter og symptomer ikke, når du aflatser dit ben, så opsøg din læge for at sikre om du ikke har brug for yderligere aflastning af benet i form af krykker, bandage og/eller gips.
Hvad er prognosen?
Din prognose afhænger af bruddets størrelse og omfang.
Det kan tage op til 12 uger før din knogle er helet helt og du kan belaste dit ben fuldt igen.
Det er altid op til din læge at vurdere, hvor længe og hvordan du skal aflaste dit ben.
Følg altid din læges anvisning og undgå at teste om dit brud er helet før tid.
Belaster du knoglen før den er helet kan du opleve, at helingstiden forlænges.
Har du fået grønt lys af din læge til at lave aflastningsøvelser for dit ben kan du gøre det for at vedligeholde bevægeligheden og styrken i dine led, muskler og sener omkring bruddet.