Du har sikkert hørt oret “triggerpunkter” før? I dette indlæg bliver du klogere på triggerpunkter, som giver nakkesmerter og hovedpine. Triggerpunkter bliver ofte kaldt myoser til dagligt og i min klinik behandler jeg ofte triggerpunkter. Men du kan sagtens behandle dine triggerpunkter derhjemme. Alle triggerpunkter har forskellige symptomer og lokation, hvilket betyder, at de forskellige triggerpunkter reagere forskelligt.
Døjer du med nakkespændinger?
Triggerpunkter, der kan give dig nakkesmerter og hovedpine:
Trapezius:
Musklens funktion:
Trapezius befinder sig i den øvre del af ryggen og består af 3 muskler. Den øverste del, den midterste del og den nederste del. Den øverste del af trapezius har den største indflydelse på din nakke. Musklens funktion er her, at vippe og dreje din nakken, samt vippe dit hoved tilbage. Derudover bruger du musklen, når du løfter dine skuldre.
Årsager til triggerpunkterne:
- Pludseligt traume, som en ulykke eller et fald
- Piskesmæld
- Gang med stok
- Hvile med armene i en høj position
Symptomer
Du kan opleve smerter i nakken, hovedpine og nedsat bevægelse omkring nakken.
Scaleni / scalenermusklerne:
Musklens funktion:
Scaleni/scalenermusklerne består af tre muskler, som går fra de øverste nakkehvirvler til 1. og 2. ribben. Musklerne bruger til vores vejrtrækning, samt at vippe og rotere vores nakke. Derudover har musklerne også en funktion af bøje vores nakke. Vores nerver fra nakken går igennem disse muskler og ned i armen. Døjer du med triggerpunkter eller spændinger i musklerne kan dette medføre en afklemning af nerven, hvilket kan forårsage skarpe smerter og følelsesløshed ned i armen.
Årsager til triggerpunkterne:
- Overfladisk vejrtrækning
- Arbejdsstilinger, hvor du har dine arme fremme foran kroppen i længere tid af gangen.
- En kropsholdning, hvor din nakke bøjer meget i løbet af dagen (læse eller computerarbejde)
Symptomer
Du kan opleve nakkesmerter, hovedpine og smerter ned i armen. Det er sjældent, at du mærker symptomerne omkring musklerne, men derimod i armen eller omkring hovedet.
Sternocleidomastoideus:
Musklens funktion:
Denne muskel går fra ydersiden af din kraniekant ned til kravebenet. Denne muskel vipper og drejer nakken, samt bøjer din nakke frem. Derudover har den en vigtig funktion i forhold til din vejrtrækning, da musklen løfter din brystkasse, når du trækker vejret ind.
Årsager til triggerpunkterne:
- Tunge løft.
- Dårlig kropsholdning, hvor du kommer frem med hovedet.
- Skader eller smerter i skuldre, øvre ryg eller nakke.
- Holde telefonen til øret med skuldren.
- Dårlig kropsholdning, når du sover.
Symptomer
Du kan opleve hovedpine, svimmelhed og balanceproblemer, hvis du døjer med triggerpunkter i denne muskel. Derudover kan du også opleve nakkestivhed og smerter omkring hilsen. Du kan også opleve halssmerter og besvær ved at synke.
Suboccipitale muskler:
Musklernes funktion:
De suboccipitale muskler, som også kaldes suboccipitales på latinsk består af 8 små muskler (4 muskler på hver side af nakken). Musklerne sidder i kraniekanten og går ned til den øverste del af nakken. Musklernes vigtigste funktion er at stabilisere hovedet, Musklerne arbejder konstant og drejer, samt vipper din nakke fra side til side.
Årsager til triggerpunkterne:
- Dårlig kropsholdning, når du sidder.
- Sidder skævt eller vipper hovedet til den ene side (fx. holder telefonen med skulderen eller har din computerskærm mod siden).
- Træk (åbne vinduer eller aircondition kan også medfører, at der er en øget risiko for, at du oplever triggerpunkter).
Symptomer
Det er sjældent, at du kun oplever triggerpunkter i de suboccipitale muskler. Men oplever du triggerpunkter i musklerne, som sidder ved kraniekanten kan du opleve hovedpine, som kan medføre migræne.
Hvordan kommer jeg af de triggerpunkter, som giver mig nakkesmerter og hovedpine?
Der findes forskellige ting, som du kan gøre for at komme dine triggerpunkter til livs. Ofte er det en kombination af flere ting, som kan afhjælpe dig med dine triggerpunkter. De bedste råd kommer her:
#1: Ro
Ofte opstår triggerpunkter grundet overbelastning af musklerne. Det er derfor vigtigt, at du husker, at holde dine muskler i ro, så de får en pause fra de aktiviteter, som medvirker til smerterne.
#2: Stræk
Simple strækøvelser, som laves regelmæssigt kan lindre dine smerter og symptomer. Især omkring nakken kan det være en god idé, at lave lette stræk af musklerne flere gangen i løbet af dagen. På den måde kommer der blodtilførsel til musklerne, hvilket mindsker risikoen for triggerpunkter.
#3: Træning
Ud over strækøvelser kan det være en god idé at lave konditionstræning og styrketræning af dine muskler. Konditionstræning sikre, at der kommer blodtilførsel til musklerne. Styrketræning sikre, at dine muskler bliver stærke nok til den belastning, som du udsætter den for. Du kan finde nogle gode nakkeøvelser her.
#4: Tryk på triggerpunkterne
Du kan heldigvis gøre mange ting selv. Du kan behandle dine triggerpunkter hjemme på stuegulvet. Du kan bruge en bold, et massageapparat eller blot en stærk tommelfinger. Det eneste du skal er, at holde inde på de ømme punkter i 60-90 minutter imens du trækker vejret helt ned i maven.
#5: Fysioterapi
Har du prøvet ovenstående råd uden held? Så kan det være en god idé at opsøge en fysioterapeut, som kan hjælpe dig videre. Det vigtigt, at du finder årsagen til, at dine triggerpunkter kommer. Oftest skal der små justeringer til i hverdagen, som kan hjælpe på dine smerter og symptomer.
Ønsker du nogle øvelser, som kan løsne dine nakkespændinger?
I Din Flexible Sundheds Træningsunivers får du de bedste råd og øvelser til at løsne muskelspændinger i nakke og øvre ryg.
Bliv medlem for kun 99 kr. om måneden og kom igang med genoptræningen allerede idag.