Triggerpunkter på forsiden af låret kan være årsagen til dine smerter forrest på hoften, låret og ikke mindst smerter i knæet. Triggerpunkter kan være årsagen til dine smerter, stivhed og nedsatte bevægelighed i hofte og knæ. I dette indlæg bliver du klogere på forlårsmusklerne Rectus Femoris og Vastus Intermedialis, samt skræddermusklen Sartorius. Især vores lårmuskler har en stor indflydelse på dine knæ. Det er derfor ikke ualmindeligt, at triggerpunkter i dine lårmuskler kan være årsagen til dine smerter i knæet.
Døjer du med knæsmerter?
Rectus Femoris
Rectus Femoris er den midterste og mest overfladiske forlårsmuskel. Den udspringer fra hoftebenet ved ledskåen og hæfter sammen med de andre forlårsmuskler ved knæskalsenen på forsiden af skinnebenet. Rectus Femoris har til modsætning af de andre forlårsmuskler også en funktion over hoften. Dette betyder, at musklen udover at strække knæet også bøjer hoften. Der er derfor en øget risiko for triggerpunkter i denne muskel, da den aktiveres i flere bevægelser end de andre forlårsmuskler.
Symptomer:
- Dybe smerter i knæet på forsiden når du strækker knæet og/eller bøjer hofteleddet.
- Smerter rundt om knæskallen – især over og under knæskallen.
- Stivhed i knæene
- Uro i benene
- Nedsætter Knærefleksen (Patellarefleksen)
Årsager:
- Sidde ned i flere timer uden pauser.
- Aktiviteter med gentagne bøjninger i hoften.
- Sport som klatring, svømning, fodbold, cykling, løb samt øvelser som mavebøjninger eller benløft.
- Høje sko og stilletter.
Vastus Intermedialis
Vastus Intermedialis sidder under Rectus Femoris. Vastus Intermedialis udspringer fra lårbensknoglen og går ned i forlårssenen og hæfter foran på skinnebenet sammen med de andre forlårsmuskler. Musklens funktion er at strække knæet.
Symptomer:
- Smerter midt på låret.
- Udstrålende smerter ned til knæet.
- Smerter forværres ved gang og især trappegang.
- Stivhed i knæet efter lang tids sidden.
- Humpende gang.
- Svaghed i knæet.
Årsager:
- Sidde ned i længere tid uden pauser.
- Sport som fx. klatring og løb.
- For meget eller for hård træning af forlåret.
Sartorius
Denne muskel er kroppens længste muskel. Musklen går fra hoftebenet og løber tværs over låret ned til indersiden af knæet, hvor den hæfter øverst på indersiden af skinnebenet. Sartorius kaldes også for skræddermusklen, hvilket er den bevægelse musklen gør. Musklen hjælper med at føre benet frem, samt dreje knæet udad. Især ved spark er musklen aktiv.
Symptomer:
- Lokale smerter hvor triggerpunktet er
- Brændende fornemmelser i benet.
- Pludselige og hurtige bevægelser kan give en skarp smerte omkring triggerpunktet.
- Symptomerne forværres, når du står.
- Symptomerne lindres, når du sidder.
- Smerter på indersiden af knæet, som forværres ved tryk på triggerpunktet.
Sartorius kan også trykke på sansenerverne i låret, hvilket kan give følgende symptomer på forsiden og ydersiden af låret:
- Brændende smerter.
- Følelsesløshed.
- Kløen.
- Prikkende fornemmelser.
Årsager:
- Pludselige bevægelser eller fald på musklen.
- Manglende opvarmning inden træning.
- Lange skridt, når du går.
- Overbelastning under sport, fx. fodbold eller boksning.
Du kan se, hvordan du løsner dine triggerpunkter på forsiden af hoften i nedenstående video:
Hvor tit skal jeg lave øvelserne?
Musklerne på forsiden af hoften hænger tæt sammen de andre muskler i låret, samt ballemusklerne. Så døjer du med smerter og spændinger i musklerne på forlåret er det en god idé at behandle de andre muskler også. Det er en god idé at bruge nogle minutter på hver muskel 1x om dagen. Har du mange spændinger eller oplever du ømhed efter selvbehandlingen kan du lave øvelserne hver 2.-3. dag. Det vigtigste er, at du laver øvelserne kontinuerligt til, at dine smerter og symptomer er væk. Herefter kan du lave øvelserne forebyggende 1x om ugen. Døjer du med smerter på forsiden af hoften skal du altid kontakte lægen for den rette undersøgelse og behandling. Øvelserne er ment som inspiration og som supplement af behandling af dine triggerpunkter hos en professionel triggerpunktsbehandler. Lyt altid til din krop, når du laver øvelserne og kontakt altid en professionel triggerpunktsbehandler, hvis du er i tvivl om øvelserne er gode for dig.
Ønsker du flere øvelser til at løsne dine muskelspændinger på forsiden af hoften og låret?
I Din Flexible Sundheds Træningsunivers får du flere øvelser til at styrke og bevæge dine hofter og knæ.
Bliv medlem for kun 99 kr. om måneden og kom igang med genoptræningen allerede idag.