Har du nedsat mobilitet i albue og underarm? Der kan være forskellige årsager til, at mobiliteten i albuen er nedsat. De typiske årsager er skader, operationer, ulykker eller immobilisering (fx. gips og slynge). I dette indlæg bliver du klogere på, hvordan albuen er opbygget, samt hvordan du forbedrer din mobilitet i albue og underarm.
Sådan er albuen opbygget:
Vores albueled kaldes Humeroulnar-leddet og består af overarmsknoglen Humerus og underarmsknoglen Ulna. I dette led bøjes og strækkes albuen. Vores underarm består af de to underarms knogler Ulna og Radius. Disse knogler samles to steder. Leddet tættest på albuen kaldes Proximal Radioulnar-led. Leddet tættest på håndleddet kaldes Distal Radioulnar-led. Radioulnar-leddet er et drejeled. Det betyder, at disse knogler kan dreje underarmen, så håndfladen peger op og ned.
Sådan bevæger albue og underarm sig:
Vores albue laver følgende bevægelser:
- Bøje albuen: Det normale bevægeområde er 150-160 grader.
- Strække albuen: Det normale bevægeområde er 0- -6 grader.
Vores underarm laver følgende bevægelser:
- Du pronerer underarmen (Vende håndflade nedad): Det normale bevægeområde er 90 grader.
- Du supinerer underarmen (Vende håndflade opad): Det normale bevægeområde er 90 grader.
Derfor bør du fokusere på din mobilitet i albue og underarm
Der er en masse fordele ved at have en god mobilitet i albue og underarm. Du får de 3 bedste grunde her:
Bedre bevægelse af hele armen
Dit albueled er bindeleddet mellem din skulder og din hånd. Har du nedsat bevægelighed i albuen påvirker det hele armen. Nedsat bevægelighed i albuen påvirker dine muskler omkring skulder, overarm og underarm. Musklerne kompensere derfor for den manglende bevægelighed i albuen. Det kan især påvirke din bevægelighed i håndleddet. Jo bedre mobilitet du har i både albue og underarm, jo bedre mobilitet vil du have i dit håndled.
Mindsker risikoen for skader i albuen
Du bøjer og strækker din albue flere gange i løbet af dagen. Dette kræver, at dine muskler omkring albuen kan bevæge og stabilisere albuen optimalt, så du ikke overbelaster musklerne og senerne. Jo bedre bevægelighed du har i albuen, jo mindre risiko er der for skader, stivhed og ømhedhed i albueleddet.
Stærkere armmuskler
Jo bedre mobilitet du har i albue og underarm, jo bedre forudsætninger har dine muskler i hele armen for at arbejde optimalt. Når du har din fulde mobilitet i albueleddet kan dine muskler omkring leddet arbejde i deres fulde bevægebane. Det giver musklerne bedre forudsætninger for øge styrken i musklerne. Jo stærkere muskler du har, jo mindre risikoen er der for, at musklerne og senerne omkring albuen overbelastes.
Sådan kan du træne din mobilitet i albue og underarm:
Det er nemt at træne din bevæglighed i albuen og underarmen. I nedenstående video får du nogle simple og effektive øvelser, som har fokus på at forbedre eller vedligeholde din mobilitet i albue og underarme. Du må aldrig opleve smerter eller ubehag, når du laver øvelserne. Du skal derfor ikke presse din albue ud i stillinger og positioner, som ikke føles rart for albue og underarm. Muskelstræk og/eller stramhed i armen er helt normalt og ufarligt. Hav fokus på din vejrtrækning, når du laver øvelserne. Din vejrtrækning skal hele tiden være ubesværet. Holder du vejret eller trækker du vejret overfladisk kommer der mindre blod ud til musklerne i armen, hvilket gør øvelserne i videoen nedenfor mindre effektive.
Snak altid med din læge, hvis du døjer med smerter i albue og/eller underarm inden du begynder på øvelserne. Spring altid øvelser over, som ikke føles godt for dig og din arm.
Du kan se nogle gode øvelser til at forbedre din mobilitet i albue og underarm i videoen herunder:
Hvor ofte skal jeg lave øvelserne?
Du kan lave øvelserne i videoen ligeså ofte du kan og vil. Øvelserne kan bruges som opvarmning inden træning, til at løsne spændinger og stivhed i armen eller som pauseøvelser for, når du sidder foran computeren. Det er ganske normalt, at du kan opleve ømhed i albue og underarm de første dage du laver øvelserne. Det skyldes, at albueleddet kommer ud i stillinger, som det ikke er vant til. Denne ømhed er ikke farlig og går typisk væk efter et par dage. Start derfor med at lave øvelserne 1-2x om dagen indtil ømheden aftager. Herefter kan du lave øvelserne 3-5x om dagen. Når bevægeligheden er tilbage kan du med fordel lave øvelserne forebyggende 1-2x om dagen.
For den bedste effekt af øvelserne bør du komme, så langt ud i yderstillingerne, som du kan. Du skal dog ikke presse din krop ud i stillinger, som den ikke er klar til endnu. Det kan tage et par uger eller måneder før vævet omkring albuen giver sig. Oplever du en forværring af dine smerter, stivhed eller spændinger omkring albue og underarm efter du er begyndt på øvelserne, så skal du stoppe og kontakte egen læge for videre plan.
Ønsker du flere øvelser til at forbedre din bevægelighed i albuen?
I Din Flexible Sundheds Træningsunivers får du flere øvelser til at genvinde din albuemobilitet.
Bliv medlem for kun 99 kr. om måneden og kom igang med genoptræningen allerede idag.