Øvelser for golfalbue

Du kan i dette indlæg blive meget klogere på, hvad en golfalbue er, samt få nogle gode øvelser for golfalbue.  En golfalbue giver smerter på indersiden af albuen og kan give smerter i albue, underarm og hånd. Bliv klogere på, hvorfor en golfalbue opstår, samt hvad du selv kan gøre for at komme den til livs.

 

 

Hvad er en golfalbue?

En golfalbue minder om en tennisalbue. Forskellen er, at en golfalbue sidder på indersiden af albuen og kaldes derfor også Epicondylitis Medialis Humeri. Tilstanden skyldes en overbelastning eller betændelsestilstand omkring knogle-senetilhæftningen på indersiden af albuen. Her hæfter musklerne, som bøjer vores fingre og håndled.

Hvilke symptomer er der på en golfalbue?

Symptomerne på en golfalbue minder meget om en tennisalbue. I mange tilfælde kan det være svært at skelne mellem en golfalbue og en tennisalbue, da smerterne kan være diffuse. Dog er symptomerne på en golfalbue smerter på indersiden af albuen. Smerterne kommer oftest ved belastning eller bevægelse af håndleddet. Smerterne kan blive forværret, når du bøjer dine fingre eller håndled. Smerterne kan være lokale omkring albuen, men kan stråle ned til underarm og fingre. Smerterne kommer oftest snigende og kan oftest varmes op ved aktivitet. Dog kommer smerterne retur, når du stopper med aktiviteterne. Smerterne bliver ofte værre og værre over tid og kan til sidst være der både i hvile og ved bevægelse.

Overbelastningsskade i albuen øvelser for golfalbue
En golfalbue giver smerter på indersiden af albuen. Årsagen skyldes oftest en overbelastning af musklerne og senerne på underarmen.

Hvorfor får man en golfalbue?

En golfalbue opstår ofte grundet en overbelastning eller irritation af musklerne omkring indersiden af albuen. Smerterne kan også opstå, som følge af slitageforandringer i muskler og sener omkring albuen. De typiske årsager til en golfalbue er:

 

  • Gentagne belastninger af håndleddet (lav belastning, men mange gentagelser)
  • Få, men intense belastninger af håndleddet (fx. brug af skruetrækker, hækkesaks, hammer mv.)
  • Arbejdsstillinger og arbejdsopgaver, hvor håndleddet udsættes for mange vrid.
  • Kontorarbejde, hvor underarm og håndled er i samme stilling i flere timer af gangen.
  • Idrætsskader (især ketchersport eller roning)

 

Hvad kan jeg gøre for at slippe af med min golfalbue?

Det bedste råd er, at du reagerer på dine smerter og symptomer med det samme. Tilstanden bliver ofte værre, hvis du fortsætter med at belaste din arm, som du plejer. Du finder herunder 3 gode råd til at komme af med din golfalbue:

 

#1: Stop alle aktiviteter, som giver smerter

Når du først oplever smerter ned i albuen er det vigtigt, at du ikke fortsætter med de aktiviteter, som giver smerter. Det gælder både sport, men også arbejdsstillinger, som kan give dig smerter. Aflastning af albuen er vigtigt og du skal derfor tage dine smerter seriøst. Du må stadig gerne bevæge din arm, men du må ikke opleve smerter i forbindelse med dine bevægelser og aktiviteter i løbet af dagen.

 

#2: Overvej om du skal bruge ekstra støtte

Skyldes dine smerter dit arbejde eller har du svært ved at aflaste din albue 100% kan det være relevant at bruge en bandage eller få tape på din albue. En støttebandage på albuen kan hjælpe med at holde din albue varm og stabil, hvilket kan mindske dine smerter i albuen. Tape kan være godt til dig, som gerne vil undgå, at du kommer ud og overstrækker din albue. Det kan være relevant ved sport eller meget fysisk arbejde. Bandage og tape kan aldrig stå alene i forbindelse med helingen af din golfalbue, men kan være en god supplering til de dage, hvor du ikke kan aflaste din albue.

 

#3: Lav øvelser regelmæssigt

Når du døjer med en golfalbue er det vigtigt at lave øvelser for din albue, underarm og fingre. Når du laver øvelser, kommer der blødtilførsel til din albue, hvilket hjælper på helingen af dine muskler og sener på indersiden af albuen. Har du mange smerter kan det være en god idé at lave lette stræk og bevægelighedsøvelser af albue og håndled. Du kan med fordel lave disse øvelser til at starte med. Når disse øvelser er for lette er det på tide med mere belastning. Du finder herunder en træningsvideo, hvor der er fokus på at styrke muskler og sener i albuen med en let håndvægt eller vandflaske (øvelserne kan også laves uden belastning til at starte med).

 

Du kan se nogle gode øvelser for golfalbue i nedenstående video:

Hvor ofte skal jeg lave øvelser for golfalbue?

Laver du øvelserne uden belastning kan du med fordel lave øvelserne 3-5x om dagen, hvis du har mange smerter. Når smerterne er væk eller du blot ønsker at forebygge en ny golfalbue kan du lave øvelserne med let belastning 1-2x om dagen. Det kan tage tid før dine smerter og symptomer er væk. I slemme tilfælde kan det tage op til 6 måneder før dine smerter er væk. Dog skal du gerne mærke en forbedring i dine symptomer efter 2-3 måneder, hvis du laver øvelserne regelmæssigt. Dine smerter kan blusse en smule op, når du laver øvelserne. Det er helt normalt. Dog skal smerterne aftage efter 10-15 minutter efter du har lavet øvelserne. Kontakt altid din egen læge, hvis du døjer med smerter i albuen og er i tvivl om øvelserne er gode for dig.  Du kan også supplere ovenstående øvelser med en træningselastik. En træningselastik er god til at styrke og stabilisere dine muskler i både skulder, albue og håndled.

Ønsker du hjælp til genoptræning af din golfalbue?


I Din Flexible Sundheds Træningsunivers får du de bedste råd og øvelser til at lindre dine smerter og symptomer i albuen. 
 
Bliv medlem for kun 99 kr. om måneden og kom igang med genoptræningen allerede idag. 

Find mere inspiration og øvelser til en sundere krop.
Du kan finde Din Flexible Sundhed her:

Læs flere indlæg her:

Sådan forebygger du kontorskader
Hele kroppen

Sådan forebygger du kontorskader

I dette blogindlæg bliver du klogere på, hvordan du forebygger kontorskader. Du får tre gode råd, samt en træningsvideo, som har til formål at styrke

Læs mere »
Ankel

Kontorskader i underkroppen

Døjer du med en kontorskade i underkroppen? Så er du ikke alene. En kontorskade er smerter og gener, som er opstået grundet dit kontorarbejde.Ønsker du

Læs mere »
Overbelastningsskade i håndleddet
Brystryg

Kontorskader i overkroppen

Vidste du, at kontorskader i overkroppen ikke er unormale?I forrige blogindlæg blev du klogere på, hvad en kontorskade er, samt hvad du skal gøre for

Læs mere »
kontorskader kontorskade
Hele kroppen

Hvad er en kontorskade?

En kontorskade er smerter og gener, som er opstået i forbindelse med dit kontorarbejde. Sidder du ned foran en computer det meste af dagen er

Læs mere »
Øget lændesvaj
Kropsholdning

Øget lændesvaj

Mistænker du, at du har smerter i ryggen grundet et øget lændesvaj? I dette blogindlæg bliver du klogere på, hvorfor du kan opleve smerter og

Læs mere »
Tantepukkel
Brystryg

Tantepukkel

En tantepukkel er betegnelsen for den lille bule, som kan opstå i den nederste del af nakken. Bulen opstår omkring den syvende nakkehvirvel. Denne nakkehvirvel kan

Læs mere »