Sådan bruger du en lændepude

Bruger du en lændepude i din hverdag, men er i tvivl om du bruger den korrekt? Eller overvejer du at anskaffe dig en for at slippe af med den ømhed og stivhed, som sætter sig i ryggen efter en lang dag foran computeren? En lændepude er et af de mest effektive redskaber til at forbedre din siddekomfort, men placeringen af puden er altafgørende for, at du får den rette aflastning.

Hvad er en lændepude?

Sådan bruger du en lændepude

En lændepude er et ergonomisk redskab, som har til formål at støtte dit lændesvaj. Netop lænderyggen udsættes for en stor belastning, når vi sidder ned i længere tid. Det skyldes, at den nederste del af ryggen bærer hele overkroppens vægt. Og den statiske stilling er en stor belastning for ryggens muskler, sener, ledbånd og diskus.

Når vi sidder ned i mere end 15 minutter begynder vores muskler at miste deres evne til at holde kroppen oprejst. Det betyder, at vi typisk falder sammen, hvilket øger krumningen i hele ryggen. Du kommer med andre ord til at sidde med en C-kurve i ryggen frem for kroppens naturlige S-kurve. Dette er ikke farligt i kortere tid, men sidder du flere timer dagligt i denne stilling øges belastningen på dine ledbånd og muskler, hvilket giver smerter og stivhed i ryggen.  

Mangler du en lændepude?

Køb din lændepude i dag og kom godt i gang med at sidde bedre uden smerter eller stivhed. 

Sådan bruger du en lændepude

Fordele ved at sidde med en lændepude

En lændepude handler ikke kun om komfort, men om ryggens sundhed. Når du sidder med en lændepude vil du opleve følgende fordele:

Du skal ikke sidde med en lændepude, hvis
  • Du får udstrålende smerter til benene. Hvis du oplever jag, snurren eller en sovende fornemmelse, der trækker ned i balle eller ben, så kan puden i visse tilfælde øge presset på en irriteret nerve. 
  • Dine smerter forværres. En lændepude kal give en følelse af støtte og lettelse i ryggen. Hvis du får mere ondt eller mærker en skarp smerter, når du bruger en lændepude, så er det et tegn på, at puden ikke passer til din krop. 
  • Du har spinalstenose. Her kan du opleve, at din ryg skal runde let for at skabe plads i ryggen. Her vil en pude, der skaber et øget svaj i ryggen ofte give dig flere smerter og ubehag.
  • Du har et kraftigt oversvaj i lænden. Her skal du være opmærksom på, at du ikke bruger en for tyk pude, som presser dine lændehvirvler ud i et større svaj, end de kan tåle. 
  • Du har akutte smerter. Du kan godt bruge din lændepude, når du har akutte smerter i ryggen. Det er dog vigtigt, at du ikke tvinger din ryg til at sidde med en pude, hvis du ikke oplever en lindring. Vær især opmærksom på, at dine smerter ikke bliver skarpe, jagene eller flytter placering. 
  • Puden er for tyk. Er puden for tyk, så du skubbes frem på stolen kan den skabe nye spændinger og smerter i hofter og bækken. Her skal du skifte puden ud med en fladere. 

Sådan bruger du en lændepude korrekt

Det er altafgørende, at din lændepude er placeret korrekt før du oplever alle ovenstående fordele.
I videoen herunder deler jeg en guide til, hvordan du bruger en lændepude.
De vigtigste punker fra videoen er: 

1. Fødderne i gulvet

Sørg for, at dine fødder er fladt placeret i gulvet og dine knæ er bøjet i ca. en 90 graders vinkel.

2. Helt tilbage i stolen

Når fødderne er placeret i gulvet, så skal du rykke numsen helt tilbage til ryglænet. 

3. Placer puden i svajet

Placer din pude, så den sidder vandret i dit lændesvaj. Den skal ramme der, hvor din ryg buer mest indad. 

Vigtigt, når du sidder med en lændepude

Start stille og roligt ud, og hold pauser, hvor du ikke bruger lændepuden.
Du kan opleve ømhed i ryggen, når du sidder med en lændepude,
fordi dine muskler, sener og ledbånd skal vænne sig til den nye stilling.
Denne ømhed aftager typisk efter et par dage.
Puden er ikke for dig, hvis du oplever en forværring af dine smerter, stivhed eller spændinger i ryggen.
Det samme gør sig gældende, hvis du oplever nye smerter eller symptomer.
Dette kan være et tegn på, at puden ikke passer til dig og din ryg.
Når du sidder med puden, skal det føles rart, og du skal opleve, at du kan trække vejret frit helt ned i maven.

Puden giver ro, træning giver styrke

Selvom en lændepude er en fantastisk genvej til at skabe ro i ryggen, når du sidder, så kan den sjældent stå alene. En lændepude erstatter ikke dine daglige pauser fra kontorstolen eller gør din ryg stærkere. Den bedste kombination er derfor en blanding af aflastning og styrke. En lændepude giver din ryg pauser i løbet af dagen, så dine ledbånd ikke overbelastes. Træning af ryggen er med til at opbygge din krops evne til at støtte og stabilisere din ryg, så den kan holde til mere. Herunder finder du alt det, som kan hjælpe dig med at nå målet om en stærk og smertefri ryg. 

Din træning

Core

Træn din ryg stærk

Som medlem af Din Flexible Sundheds træningsunivers får du adgang til mere end 300 øvelser og 80 kurser. På medlemssiden finder du blandt andet kurserne "Fokus på coremusklerne" og "Spændinger i lændemusklerne", som kan hjælpe dig med løsne spændinger i ryggen og genvinde styrken i din ryg.

Læs flere indlæg her:

Hvilken træningselastik skal jeg vælge?
Elastiktræning

Hvilken træningselastik skal jeg vælge?

Er du i tvivl om, hvilken træningselastik du skal investere i? Så er dette blogindlæg det helt rette for dig. Her får du en gennemgang af de forskellige typer træningselastik på markedet, samt hvilke fordele og ulemper de hver især har. Mit mål er at gøre det nemt for dig at finde den helt rigtige træningselastik, så du kan få mest muligt ud af din træning på stuegulvet eller på farten.

Læs mere »