En diskusprolaps i nakken er ikke unormalt. Det er ikke alle, som oplever symptomer, når de får en diskusprolaps i nakke. Det anslås, at 20% af den danske befolkning har en diskusprolaps i nakken. Men hvad er en diskusprolaps? Hvad må du gøre, hvis du har en diskusprolaps i nakken? Og er en operation nødvendig for at komme en diskusprolaps i nakken til livs?
Når du får en diskusprolaps i nakken skyldes det, at kernen i diskussen flyder ud mellem ryghvirvlerne. Du kan læse mere om en diskus og udbulingen af en diskus her. Vi har 7 ryghvirvler i nakkeryggen, men der er ikke nogle diskus imellem de to øverste nakkehvirvler. Det betyder, at en diskusprolaps typisk sidder længere nede i nakken. Rygmarven starter fra kraniet og går ned til lænden. En diskusprolaps i nakken opstår typisk grundet slitage i ryghvirvlerne og diskussen, hvor der opstår små revner i diskussen. Over tid kan disse revner forårsage, at den bløde kerne kommer ud og rammer på nerverødderne. Dette kan forårsage vedvarende smerter og gener ud i armene.
I nogle tilfælde kan der opstå smerter ud i armen uden der er tale om en diskusprolaps. I dette tilfælde kan din diskus bule ud og sætte sig fast. Det er typisk det, som vi i daglig tale kalder et “hold i nakken”. Det vil sige, at du pludselig ikke kan bevæge nakken uden, at du oplever smerter i nakken og i nogle bestemte bevægelser, smerter ned i armen. Dette kaldes også en protrusion af diskussen. I dette tilfælde kan de rette øvelser hjælpe dig med, at få diskussen ind på plads igen. Det er derfor vigtigt, at du får undersøgt din nakke og symptomer, da der er tale om to forskellige behandlinger. Har du en prolaps skal du have fokus på små bevægelser for at opnå den optimale heling. Har du en protrusion eller udbuling af diskussen skal du lave en eller to bevægelser, som kan hjælpe diskussen på plads igen.
Det er ikke alle, som oplever symptomer ved en diskusprolaps. Nogle opdager aldrig, at de har haft en diskusprolaps, imens andre kan være plaget af smerter og gener i mange måneder. Du kan opleve mange af de samme symptomer ved en udbuling af diskussen (protrusion). Du skal derfor finde ud af om du har en diskusprolaps eller ej. Den største forskel på en udbuling og en prolaps er, at du vil opleve konstante smerter ved en diskusprolaps, hvor du ved en udbuling kan opleve en lindring af dine smerter og symptomer.
Oplever du markant nedsat kraft i din arm, har sværere ved at gå eller oplever en pludselig ændring i din vandladning og afføring skal du kontakte din læge!
Det er ikke altid nødvendigt at få en operation, når du har en diskusprolaps i din nakke. I de fleste tilfælde helerdiskusprolapsen selv med de rette øvelser og vejledning. Hvis dine symtomper forværres eller er uforandret efter 3 måneder kan det være, at du skal opereres. Det er sjældent man gør det før medmindre, at du har alvorlige symptomer eller påvirkninger, som nævnt ovenfor. Derudover kan en operation også være løsningen, hvis der er en risiko for, at du kan få vedvarende lammelser af din arm.
Du skal opsøge din læge, hvis du er det mindste i tvivl om alvoren. Har markant nedsat kraft eller følesans i din arm eller forværres dine symtomer markant skal du søge læge. Det samme gælder, hvis dine symptomer går ned i dine ben eller din afførings- eller blærefunktion er påvirket. Har du ikke nogen af de nævnte symptomer, men blot er i tvivl om du har en diskusprolaps eller ej kan en fysioterapeut også hjælpe dig. Her vil du få en undersøgelse og de bedste råd og vejledning til at mindske dine smerter og symptomer.
Er der noget bestemt du skal være opmærksom på, når du har en diskusprolaps? Som hovedregelen må du det, som du plejer at gøre. Du må gerne bevæge nakken og bruge armene, så meget du kan. Du skal blot være opmærksom på, at dine smerter og symptomer ikke forværres af bestemte aktiviteter. Det er især vigtigt, at dine symptomer i armen ikke forværres. Det er vigtigt, at du holder gang i din nakke og arm for at skabe blodtilførsel til musklerne og sikre den rette heling. I starten kan det hjælpe at hvile nakken og armen i løbet af dagen. Det er helt i orden, men du må ikke forblive sengeliggende i flere dage. Du skal genoptage dit arbejde og dine fritidsaktiviteter, så hurtigt du kan. Når dine smerter er aftaget kan du med fordel begynde at styrke musklerne omkring nakken, skuldrene og din øvre ryg. Det kan du nemt og enkelt gøre med en træningselastik hjemme i stuen.
Muskelspændinger i ribbensmusklerne kaldes også for Interkostalmyalgi. Musklerne mellem dine ribben kan blive spændte og ømme ligesom musklerne i resten af kroppen. I dette blogindlæg
Diafragma er en kuppelformet muskel, som adskiller brysthulen fra bughulen. Diafragma er placeret mellem dine lunger og mave og er kroppens største og vigtigste vejrtrækningsmuskel.
Coretræning har til formål at styrke og stabilisere dine dybe mave- og rygmuskler, samt bækkenbundsmuskler. Dine coremuskler er med til at fordele belastningen udover hele
Får du ondt i lænden, når du sidder? Så er du ikke alene! Der kan være mange årsager til, at du får lændesmerter, når du
Coremusklerne har mange forskellige funktioner. Core betyder kerne på engelsk. Cormusklerne er med andre ord kroppens kernemuskler, som tilsammen udgør kropsstammen. Manglende aktivering og styrke
Svage ballemuskler kan skyldes mange forskellige ting. Måske tænker du ikke over, at dine ballemuskler er svage i dagligdagen. Dog kan manglende styrke i dine baller
Så kan du få tilsendt nyheder og artikler om sundhed direkte til din indbakke. Du vil modtage relevante blogindlæg om kroppen, gode tilbud på fysioterapi og en masse andre nyttige ting.
Ja tak, jeg vil gerne modtage Din Flexible Sundheds nyhedsbrev med spændende artikler samt markedsføring fra Din Flexible Sundhed via e-mail. Du kan til enhver tid afmelde dig igen.
Følg Din Flexible Sundhed, så er du altid opdateret på de nyeste råd, øvelser og træning:
© 2024 Din Flexible Sundhed – Designet af Aveo web&marketing
