Diskusprolaps i nakken – hvad skal jeg gøre?

En diskusprolaps i nakken er ikke unormalt. Det er ikke alle, som oplever symptomer, når de får en diskusprolaps i nakke. Det anslås, at 20% af den danske befolkning har en diskusprolaps i nakken. Men hvad er en diskusprolaps? Hvad må du gøre, hvis du har en diskusprolaps i nakken? Og er en operation nødvendig for at komme en diskusprolaps i nakken til livs?

 

Døjer du med nakkesmerter?

Så kan onlineforløbet "Kom dine nakkesmerter og hovedpine til livs på 4 uger" hjælpe dig. Her bliver du klogere på, hvorfor du oplever smerter i nakken og får de bedste øvelser til at lindre dine smerter og symptomer.

Hvad er en diskusprolaps?

Når du får en diskusprolaps i nakken skyldes det, at kernen i diskussen flyder ud mellem ryghvirvlerne. Du kan læse mere om en diskus og udbulingen af en diskus her. Vi har 7 ryghvirvler i nakkeryggen, men der er ikke nogle diskus imellem de to øverste nakkehvirvler. Det betyder, at en diskusprolaps typisk sidder længere nede i nakken. Rygmarven starter fra kraniet og går ned til lænden. En diskusprolaps i nakken opstår typisk grundet slitage i ryghvirvlerne og diskussen, hvor der opstår små revner i diskussen. Over tid kan disse revner forårsage, at den bløde kerne kommer ud og rammer på nerverødderne. Dette kan forårsage vedvarende smerter og gener ud i armene.

Lændesmerter kan skyldes en diskusprolaps smerter i lænden
Imellem hver ryghvirvel har vi en bruskskive. Denne brusk skive kaldes en diskus. Denne består af en blød kerne med en masse bruskringe rundt om.

Hvad er en udbuling af diskussen?

I nogle tilfælde kan der opstå smerter ud i armen uden der er tale om en diskusprolaps. I dette tilfælde kan din diskus bule ud og sætte sig fast. Det er typisk det, som vi i daglig tale kalder et “hold i nakken”. Det vil sige, at du pludselig ikke kan bevæge nakken uden, at du oplever smerter i nakken og i nogle bestemte bevægelser, smerter ned i armen. Dette kaldes også en protrusion af diskussen. I dette tilfælde kan de rette øvelser hjælpe dig med, at få diskussen ind på plads igen. Det er derfor vigtigt, at du får undersøgt din nakke og symptomer, da der er tale om to forskellige behandlinger. Har du en prolaps skal du have fokus på små bevægelser for at opnå den optimale heling. Har du en protrusion eller udbuling af diskussen skal du lave en eller to bevægelser, som kan hjælpe diskussen på plads igen.

Diskusprolaps i lænderyggen Diskusprolaps i nakken
Forskellen på en protrusion og en diskusprolaps.

Hvilke symptomer er der på en diskusprolaps i nakken?

Det er ikke alle, som oplever symptomer ved en diskusprolaps. Nogle opdager aldrig, at de har haft en diskusprolaps, imens andre kan være plaget af smerter og gener i mange måneder. Du kan opleve mange af de samme symptomer ved en udbuling af diskussen (protrusion). Du skal derfor finde ud af om du har en diskusprolaps eller ej. Den største forskel på en udbuling og en prolaps er, at du vil opleve konstante smerter ved en diskusprolaps, hvor du ved en udbuling kan opleve en lindring af dine smerter og symptomer.

Symptomer ved en protrusion:

  • Smerter, når du bevæger din nakke.
  • Stivhed og nedsat bevægelse over din nakke.
  • Smerter i nakken med udstråling til skulderblade, skulder og ned i armen (kan være både en eller begge arme)
  • Særlig forværring af dine symptomer ved bestemte bevægelser eller stillinger.
  • Kan lindres ved andre bevægelser eller stillinger.

Symptomer ved en diskusprolaps:

  • Ingen lindring ved hvile.
  • Hvis der er smerter ned i armen er disse ofte værre end dine smerter i nakken.
  • Føleforstyrrelse i en eller begge arme.
  • Nedsat muskelstyrke i en eller begge arme.

 

Oplever du markant nedsat kraft i din arm, har sværere ved at gå eller oplever en pludselig ændring i din vandladning og afføring skal du kontakte din læge!

Skal jeg opereres, hvis jeg har en diskusprolaps i nakken?

Det er ikke altid nødvendigt at få en operation, når du har en diskusprolaps i din nakke. I de fleste tilfælde helerdiskusprolapsen selv med de rette øvelser og vejledning. Hvis dine symtomper forværres eller er uforandret efter 3 måneder kan det være, at du skal opereres. Det er sjældent man gør det før medmindre, at du har alvorlige symptomer eller påvirkninger, som nævnt ovenfor. Derudover kan en operation også være løsningen, hvis der er en risiko for, at du kan få vedvarende lammelser af din arm.

Hvornår skal jeg opsøge min læge?

Du skal opsøge din læge, hvis du er det mindste i tvivl om alvoren. Har markant nedsat kraft eller følesans i din arm eller forværres dine symtomer markant skal du søge læge. Det samme gælder, hvis dine symptomer går ned i dine ben eller din afførings- eller blærefunktion er påvirket. Har du ikke nogen af de nævnte symptomer, men blot er i tvivl om du har en diskusprolaps eller ej kan en fysioterapeut også hjælpe dig. Her vil du få en undersøgelse og de bedste råd og vejledning til at mindske dine smerter og symptomer.

Hvad må jeg, når jeg har en diskusprolaps?

Er der noget bestemt du skal være opmærksom på, når du har en diskusprolaps? Som hovedregelen må du det, som du plejer at gøre. Du må gerne bevæge nakken og bruge armene, så meget du kan. Du skal blot være opmærksom på, at dine smerter og symptomer ikke forværres af bestemte aktiviteter. Det er især vigtigt, at dine symptomer i armen ikke forværres. Det er vigtigt, at du holder gang i din nakke og arm for at skabe blodtilførsel til musklerne og sikre den rette heling. I starten kan det hjælpe at hvile nakken og armen i løbet af dagen. Det er helt i orden, men du må ikke forblive sengeliggende i flere dage. Du skal genoptage dit arbejde og dine fritidsaktiviteter, så hurtigt du kan. Når dine smerter er aftaget kan du med fordel begynde at styrke musklerne omkring nakken, skuldrene og din øvre ryg. Det kan du nemt og enkelt gøre med en træningselastik hjemme i stuen.

Døjer du med en diskusprolaps i nakken?


I Din Flexible Sundheds Træningsunivers får du de bedste råd og øvelser til genoptræningen af din diskusprolaps. 
 
Bliv medlem for kun 99 kr. om måneden og kom igang med genoptræningen allerede idag. 

Find mere inspiration og øvelser til en sundere krop.
Du kan finde Din Flexible Sundhed her:

Læs flere indlæg her:

Diafragma
Åndedræt

Diafragma og din vejrtrækning

Diafragma er en kuppelformet muskel, som adskiller brysthulen fra bughulen. Diafragma er placeret mellem dine lunger og mave og er kroppens største og vigtigste vejrtrækningsmuskel.

Læs mere »
Coremusklerne består af Diafragma, ryg- og mavemusklerne samt bækkenbundsmusklerne
Lænderyg

Coremusklerne og deres funktion

Coremusklerne har mange forskellige funktioner. Core betyder kerne på engelsk. Cormusklerne er med andre ord kroppens kernemuskler, som tilsammen udgør kropsstammen. Manglende aktivering og styrke

Læs mere »
Smerter på bagsiden af hoften svage ballemuskler
Hofte

Svage ballemuskler

Svage ballemuskler kan skyldes mange forskellige ting. Måske tænker du ikke over, at dine ballemuskler er svage i dagligdagen. Dog kan manglende styrke i dine baller

Læs mere »