Forstå hvordan din krop heler efter en skade

Vores smerter efter en skade mindskes heldigvis efter noget tid, da vores krop langsomt heler. Måske har du oplevet en forstuvning i din ankel? De første dage var meget smertefulde, hvorefter smerterne langsomt blev mindsket i takt med, at du kunne begynde at bruge anklen mere og mere. Det er nemlig en naturlig proces, at vores krop heler efter en skade. Dog glemmer vi ofte, at vores krop heler op til 6 måneder efter en skade. Det betyder, at det er vigtigt, at bevæge og træne din ankel korrekt op efter en ankelskade for at undgå arvæv. Arvæv er nemlig ikke så stærkt, som det væv, der er blevet overrevet eller skadet og kræver derfor regelmæssige stræk før det bliver stærkt igen.

 

 

Derfor heler din krop over længere tid

Når man snakker heling og dens faser er det først og fremmest vigtigt, at forstå, hvordan smerter opstår. Du kan læse mere om hvorfor vi oplever smerter her. Det er vigtigt, at forholde sig til kroppen og dens helingsprocesser ved enhver skade. Det er nemlig afgørende for, at du undgår en ny skade, da din krop skal hele korrekt. Det er en naturlig del af os mennesker, at glemme vores skader, når vi ikke oplever smerter længere. Det er dog ikke hensigtsmæssigt, da vores krop fortsætter med at hele op til 6 måneder efter skaden. Grunden til dette får du forklaringen på her. Vi skal nemlig igennem 3 helingsfaser, som alle sørger for, at kroppen heler korrekt. Muskler og bindevæv er ikke en del af disse faser – her er helingsprocessen primært for ledbånd og sener, som er ved alle led i hele kroppen.

Sådan heler din krop efter en skade
Kroppen skal igennem 3 faser for at få den optimale heling. De 3 faser er: Inflammationsfasen, vævsopbygningsfasen og remodelleringsfasen.

Inflammationsfasen:

Varighed:

1-10 dage.

 
Det sker:

Inden du oplever smerter skal vævet påvirkes. Din krop reagere på fysiske ændringer(et slag, en overrivning), en kemisk ændring (infektioner) eller en termisk påvirkning (forbrænding). En af disse ændringer medfører en skade på vævet, som starter en inflammation i det påvirkede område. Der kommer nu øget blodtilstrømning til det skadede området. Dette er en del af kroppens naturlige helingsproces og skal derfor ikke hindres. Formålet med denne blodtilførsel er at fjerne de døde celler og lave nye vaskulæreårer og nerver til det skadede område. Det er derfor du ofte oplever hævelse, varme og rødme hvilket skyldes den øgede vaskularitet. Der er nu en kemisk ubalance i området grundet skaden hvilket fører til smerter. Disse smerter er med til at huske hjernen på, at det skadede område skal beskyttes de næste dage, så der ikke kommer yderligere skade på det i forvejen skadede væv. Du vil derfor opleve, at din bevægelighed er nedsat og du oplever smerter ved de mindste bevægelser. Sener har en dårlig blodtilførsel og derfor kan der ved senebetændelse være en ringe tilførsel af inflammationsreaktive celler.
Derfor kan der være inflammation i længere tid ved senebetændelse.

 

Det skal du gøre:
  • Hvile – for at undgå en forværring af skaden i de første dage.
  • Bevæg dig inden for smertegrænsen efter et par dage – det optimere vævshelingen.
 
I inflammationsfasen vil du opleve mange smerter og nedsat bevægelighed. Du vil også opleve hævelse, rødme og varme grundet den øget blodtilførsel til det skadede område.

Vævsopbygningsfasen:

Varighed:

3 uger.

 

Det sker:

Det vigtigste i denne fase er at undgå en re-skade af vævet. I denne fase kan der stadig være lidt kemisk smerte tilbage, men jo længere du kommer ind i fasen, jo mere mekanisk bliver smerten. Med dette mener jeg, at hvis du efter 3-4 uger fortsat mærker smerte er det højest sandsynligt stræksmerter fra vævet, frem for smerterne der opstod ved skaden. Du vil opleve, at smerterne bliver mindsket og mindre konstante. I denne fase genopbygges vævet efter skaden. Der kommer små collagenefibre omkring det skadede område. Disse collagenefibre er elastiske og opbygger langsomt et nyt væv, som kan erstatte det ødelagte. Det nye væv er dog blot 15% så stærkt som det tidligere væv. Det betyder derfor, at der er en risiko for at genoverrive vævet i denne fase. De nye nerver og blodårer i området begynder langsomt at blive filtrede ind i det nye væv, hvilket skal undgåes.

 

Det skal du gøre:
  • Bevæge vævet – du skal sørge for at bevæge vævet til smertegrænsen. Det er vigtigt, at smerterne forsvinder igen efter du er stoppet med bevægelsen.
  • Øg gradvis bevægelsen og strækket på vævet – du skal gerne have din fulde bevægelighed tilbage 3-4 uger efter skaden.
 
I denne fase er vævet ved at blive genopbygget. Du vil over de næste uger opleve, at din bevægelighed gradvis genskabes.

Remodelleringsfasen:

Varighed:

Op til 6 måneder.

 

Det sker:

I denne fase “størkner” de collagenefibre fra vævsgenopbygningsfasen. Det betyder derfor, at den bevægelighed du har opnået i den forrige fase er afgørende for, at dit nye væv heler optimalt. Det er ofte denne fase man glemmer, da smerterne er minimale i denne fase. Det betyder, at man ofte ikke får styrket vævet i alle retninger, hvilket kan medføre en ny skade på vævet, hvis vævet ikke er stærkt nok. Hvis det nye væv er “størknet” forkert eller der er opstået filtrationer ved arvævet kan du opleve smerter, når du bevæger vævet. Det betyder ikke, at du stadig har smerter fra skaden, men at du oplever smerter grundet arvæv. Det er derfor ikke farligt, men kan give mindre bevægelighed og smerter i yderstillingerne.

 

Det skal du gøre:
  • Strække og styrke vævet – vævet skal strækkes igennem så det styrkes.
  • Undgå arvæv – undgår du en eller flere bevægelser, da du er bange for smerterne? På nuværende tidspunkt skal du kunne bevæge dit væv i alle retninger uden smerter.
 
Sådan heler din krop efter en skade remodelleringsfasen
I denne fase er vævet ved at blive genopbygget. Du vil over de næste uger opleve, at din bevægelighed gradvis genskabes.

Hvordan kan jeg bruge de 3 faser rent praktisk?

Nu er du blevet klogere på, hvordan din krop heler efter en skade. Jeg har gennemgået de 3 faser abstrakt, da du kan overføre disse faser til alle led. Også din ryg! Det er nemlig vigtigt, at du fx. sørger for at træne din lænderyg ordentligt op efter en smerteepisode. Oplevede du, at dine smerter kom, da du bøjede dig forover? Så er det en god idé at undgå foroverbøjninger de første dage. Men efter et par dage eller uger skal din ryg kunne bevæges i alle retninger, da det er det din ryg er skabt til.

 

Du kan også bruge helingsfaserne til at forstå, hvilke smerter du oplever. Det er nemlig vigtigt at forstå, hvornår der er tale om en skade på vævet og hvornår denne skade er helet rent fysiologisk. Der er nemlig mange, der tror, at de stadig har smerter fra en åregammel skade – men det er ikke selve skaden, der giver smerter længere. Det der oftest giver smerter er en fejl i helingsprossen. Det betyder, at du kan opleve smerter lang tid efter skaden, hvis din krop ikke har fået genopbygget det nye væv optimalt. Der kan være mange årsager til, at kroppen ikke heler optimalt. Dem vil jeg komme ind på i et andet blogindlæg.

Ønsker du hjælp til genoptræningen efter en skade?


I Din Flexible Sundheds Træningsunivers får du de bedste råd og øvelser til at genoptræne netop din skade.
 
Bliv medlem for kun 99 kr. om måneden og kom igang med genoptræningen allerede idag. 

Find mere inspiration og øvelser til en sundere krop.
Du kan finde Din Flexible Sundhed her:

Læs flere indlæg her:

Sådan forebygger du kontorskader
Hele kroppen

Sådan forebygger du kontorskader

I dette blogindlæg bliver du klogere på, hvordan du forebygger kontorskader. Du får tre gode råd, samt en træningsvideo, som har til formål at styrke

Læs mere »
Smerter på bagsiden af hoften
Ankel

Kontorskader i underkroppen

Døjer du med en kontorskade i underkroppen? Så er du ikke alene. En kontorskade er smerter og gener, som er opstået grundet dit kontorarbejde.Ønsker du

Læs mere »
Overbelastningsskade i håndleddet
Brystryg

Kontorskader i overkroppen

Vidste du, at kontorskader i overkroppen ikke er unormale?I forrige blogindlæg blev du klogere på, hvad en kontorskade er, samt hvad du skal gøre for

Læs mere »
kontorskader kontorskade
Hele kroppen

Hvad er en kontorskade?

En kontorskade er smerter og gener, som er opstået i forbindelse med dit kontorarbejde. Sidder du ned foran en computer det meste af dagen er

Læs mere »
Øget lændesvaj
Kropsholdning

Øget lændesvaj

Mistænker du, at du har smerter i ryggen grundet et øget lændesvaj? I dette blogindlæg bliver du klogere på, hvorfor du kan opleve smerter og

Læs mere »
Tantepukkel
Brystryg

Tantepukkel

En tantepukkel er betegnelsen for den lille bule, som kan opstå i den nederste del af nakken. Bulen opstår omkring den syvende nakkehvirvel. Denne nakkehvirvel kan

Læs mere »