Røde flag – det skal du være opmærksom på, når du har smerter

Røde flag bruges som en klinisk screening af dine smerter og symptomer. De røde flag bruges til at finde ud af om dine smerter og symptomer skyldes en alvorlig tilstand. Fysioterapeuter bruger de røde flag til at observere om klienterne skal sendes tilbage til lægen for en videre udredning. De fleste smerter og symptomer skyldes ofte skader i muskler, sener og ledbånd. Det kan være skader, som forstuvninger, fibersprængninger og overbelastningsskader. Skader, som kan genoptrænes. Dog er der altid nogle ting, som man skal være opmærksom på og som kaldes røde flag. Det er nemlig de diagnoser og årsager, som ikke skyldes muskuloskeletale smerter. Herunder bliver du klogere på, hvornår du skal reagere på dine smerter og symptomer.

 

Husk! Nedenstående er blot vejledende. Du skal altid opsøge din læge, hvis du er i det mindste i tvivl om dine smerter og symptomer er alvorlige.

 

Røde flag for rygsmerter:

Oplever du eller flere af nedenstående symptomer i forbindelse med dine smerter i nakken skal du altid kontakte din læge:
  • Nakkesmerterne er opstået efter en ulykke, et fald eller et slag, hvor hoved, nakke og/eller overkrop er involveret. 
  • Du er under 20 år eller over 50 år og dine smerter er nye og ukendte.
  • Du tidligere har haft tilfælde med kræft.
  • Du oplever følelsesløshed eller prikken i arm, skuldre eller ben. 
  • Nakkesmerterne kommer sammen med svaghed i ben eller styringsbesvær af arme og/eller ben. 
  • Du har hovedpine, svimmelhed, kvalme og/eller opkast. 
  • Har en hovedpine, som gradvis forværres og/eller forværres ved aktivitet, bevægelse, nys og/eller host.
  • Du har synsproblemer, slørret syn, dobbelt syn eller anden ændring i dit syn. 
  • Du har ændringer i din afføring og vandladning. Du oplever, at du har svært ved at holde på afføring og urin eller du har svært ved at komme af med det.
  • Du har stivhed i nakken. 
  • Du sammen med dine smerter og symptoner også har feber, kuldegysninger eller er utilpas. 
  • Du har tabt dig ufrivilligt. 
  • Der ikke er ændring i dine symptomer ved hvile eller bevægelse (Dine symptomer er det samme konstant). 
  • Du ikke oplever en lindring ved smertestillende medicin (eller andet ordineret medicin fra lægen). 
  • Smerter om natten, som forhindrer dig i at sove. 
  • Stivhed om morgen, som varer længere end 45 minutter. 
  • Du ikke oplever en bedring i dine smerter eller symptomer efter 1-2 uger. 

 

Oplever du eller flere af nedenstående symptomer i forbindelse med dine smerter i brystryggen skal du altid kontakte din læge:
  • Smerterne og symptomerne er opstået efter en ulykke, et fald eller et slag som involverer din overkrop. 
  • Mindre traumer eller et anstrengt løft, hvis du døjer med knogleskørhed. 
  • Du er yngre end 20 år og ældre end 50 år og dine smerter i brystryggen er nye og ukendte. 
  • Tidligere historie med kræft. 
  • Du sammen med dine smerter og symptoner også har feber, kuldegysninger eller er utilpas. 
  • Et uforklarligt vægttab. 
  • Følelesløshed, nedsat muskelstyrke, påvirket gang og/eller afførings/vandladningsforstyrrelser.
  • Udstrålende smerter til dine ribben, mave, arme og fingre.
  • Udstrålende smerter til dine ben, samt nedsat styrke og føling i et eller begge ben. 
  • Smerter, der er konstante og voldsomme og som bliver værre og værre. 
  • Smerter i hvile og som ikke forbedres ved bestemte bevægelser eller stillinger. 
  • Du sammen med smerterne har udviklet en deformitet af ryggen og/eller deformiteten progressivt bliver værre og værre på kort tid. 
  • Morgenstivhed, som varer længere tid end 45 minutter. 
  • Du er på stærk medicin uden effekt. 
  • Du oplever ingen bedring i dine smerter og symptomer efter 2-4 uger med øvelser og behandling. 

 

Oplever du eller flere af nedenstående symptomer i forbindelse med dine smerter i lænderyggen skal du altid kontakte din læge:

 

  • Smerterne og symptomerne er opstået efter en ulykke, et fald og/eller et slag som involvere lænderyggen, bækkenet og/eller hoften. 
  • Du har været udsat for et mindre traume eller et anstrengt løft. Især, hvis du døjer med knogleskørhed eller er over 70 år. 
  • Du er skrumpet i højden. 
  • Du oplever pludselige deformiteter i ryggen. 
  • Du er yngre end 20 år og ældre end 50 år og dine smerter i ryggen er nye og ukendte. 
  • Du har en tidligere historie med kræft. 
  • Du sammen med dine smerter og symptoner også har feber, kuldegysninger eller er utilpas. 
  • Du har tabt dig ufrivilligt. 
  • Dine smerter bliver værre og værre fra dag til dag. 
  • Der er en ændring i din vandladning- og afføringsmønster. Du har sværere ved at holde på vandet/afføringen eller komme af med det. 
  • Du oplever en ændring i seksualfunktion.
  • Smerter i hvile og som ikke forbedres ved bestemte bevægelser eller stillinger. 
  • Morgenstivhed, som varer længere tid end 45 minutter. 
  • Udstrålende smerter til dine ben, samt nedsat styrke og føling i et eller begge ben. 
  • Dine smerter i dit/dine ben er værre end smerterne i ryggen.
  • Du oplever ingen bedring i dine smerter og symptomer efter 2-3 uger med øvelser og behandling. 

 

Røde flag for smerter i armene:

Oplever du eller flere af nedenstående symptomer i forbindelse med dine smerter i skulderen skal du altid kontakte din læge:
  • Smerterne og symptomerne er opstået efter en ulykke, et slag eller et fald, som involverer din skulder og/eller overkrop. 
  • Du kan ikke bevæge din skulder. 
  • Du oplever pludselig instabilitet i din skulder.  
  • Du oplever følelsesløshed og/eller prikken i skuldre, arm eller ben. 
  • Du oplever styringsbesvær i din arm. 
  • Du oplever nakkesmerter sammen med dine skulder- og/eller armsmerter. 
  • Du har hovedpine, kvalme, svimmelhed og/eller opkast. 
  • Du har hævelse omkring din skulder. 
  • Du har rødme omkring din skulder. 
  • Du sammen med dine smerter og symptomer også har feber, kuldegysninger eller er utilpas. 
  • Du har tabt dig ufrivilligt. 
  • Der ikke er ændring i dine symptomer ved hvile eller bevægelse (Dine symptomer er det samme konstant). 
  • Du ikke oplever en lindring ved smertestillende medicin (eller andet ordineret medicin fra lægen). 
  • Smerter om natten, som forhindrer dig i at sove. 
  • Du ikke oplever en bedring i dine smerter efter 2-3 uger med øvelser.
Oplever du eller flere af nedenstående symptomer i forbindelse med dine smerter i albuen, hånd og/eller fingre skal du altid kontakte din læge:
  • Smerterne og symptomerne er opstået efter en ulykke, et slag eller et fald, som involvere dine arme. 
  • Du kan ikke bevæge din albue, håndled og/eller fingre.   
  • Du oplever følelsesløshed eller prikken i skuldre, arm, underarm eller fingre. 
  • Du oplever nedsat kraft  i skuldre, arm, underarm eller fingre. 
  • Du er fummelfingret og/eller taber nemt ting ud af hånden.
  • Du oplever styringsbesvær i din arm. 
  • Du oplever nakkesmerter sammen med dine smerter i albue, håndled og/eller fingre. 
  • Du har hævelse omkring din albue, håndled og/eller fingre. 
  • Du har rødme omkring din albue, håndled og/eller fingre.  
  • Du sammen med dine smerter og symptomer også har feber, kuldegysninger eller er utilpas. 
  • Der ikke er ændring i dine symptomer ved hvile eller bevægelse (Dine symptomer er det samme konstant). 
  • Du ikke oplever en lindring ved smertestillende medicin (eller andet ordineret medicin fra lægen). 
  • Smerter om natten, som forhindrer dig i at sove. 
  • Du ikke oplever en bedring i dine smerter efter 2-3 uger med øvelser.

Røde flag for smerter i benene:

Oplever du eller flere af nedenstående symptomer i forbindelse med dine smerter i hofte skal du altid kontakte din læge:
  • Smerterne og symptomerne er opstået efter en ulykke, et fald og/eller et slag, som involverer hoften, lænden, bækkenet og/eller låret.
  • Du har været udsat for et mindre traume eller et anstrengt løft. Især, hvis du døjer med knogleskørhed eller er over 70 år. 
  • Du har smerter i lænden. 
  • Du er yngre end 20 år og ældre end 50 år og dine smerter i hoften er nye og ukendte. 
  • Du har en tidligere historie med kræft. 
  • Du sammen med dine smerter og symptomer også har feber, kuldegysninger eller er utilpas. 
  • Du har tabt dig ufrivilligt. 
  • Dine smerter bliver værre og værre fra dag til dag. 
  • Der er en ændring i din vandladning- og afføringsmønster. Du har sværere ved at holde på vandet/afføringen eller komme af med det. 
  • Smerter i hvile og som ikke forbedres ved bestemte bevægelser eller stillinger. 
  • Morgenstivhed, som varer længere tid end 45 minutter. 
  • Udstrålende smerter til dine ben, samt nedsat styrke og føling i et eller begge ben. 
  • Dine smerter i dit/dine ben er værre end smerterne i hoften.
  • Dine smerter påvirker din søvn. 
  • Din gang påvirkes.
  • Du oplever ingen bedring i dine smerter og symptomer efter 2-3 uger med øvelser og behandling. 
Oplever du eller flere af nedenstående symptomer i forbindelse med dine smerter i bækkenet skal du altid kontakte din læge:

 

  • Smerterne og symptomerne er opstået efter en ulykke, et fald og/eller et slag mod bækkenet, hoften, lænden og/eller lår.  
  • Du har smerter og/eller svien, når du tisser. 
  • Du har blod i urinen. 
  • Du har blod i afføringen.
  • Du oplever smerter i lyske, hofte og/eller smerter i maven. 
  • Du døjer med forstoppelse eller anden pludselig ændring i din afføring. 
  • Der er en ændring i din vandladning- og afføringsmønster. Du har sværere ved at holde på vandet/afføringen eller komme af med det. 
  • Du er udspillet og oppustet. 
  • Du har været udsat for et mindre traume eller et anstrengt løft. Især, hvis du døjer med knogleskørhed eller er over 70 år. 
  • Du er gravid. 
  • Du også har smerter i lænden. 
  • Du har en tidligere historie med kræft. 
  • Du sammen med dine smerter og symptomer også har feber, kuldegysninger eller er utilpas. 
  • Du har tabt dig ufrivilligt. 
  • Dine smerter bliver værre og værre fra dag til dag. 
  • Smerter i hvile og som ikke forbedres ved bestemte bevægelser eller stillinger. 
  • Morgenstivhed, som varer længere tid end 45 minutter. 
  • Udstrålende smerter til dine ben, samt nedsat styrke og føling i et eller begge ben. 
  • Dine smerter påvirker din søvn. 
  • Du oplever ingen bedring i dine smerter og symptomer efter 2-3 uger med øvelser og behandling. 

 

Oplever du eller flere af nedenstående symptomer i forbindelse med dine smerter i knæet skal du altid kontakte din læge:

 

  • Smerterne og symptomerne er opstået efter en ulykke, et fald og/eller et slag mod lår, knæ og/eller underben. 
  • Du kan ikke støtte på benet. 
  • Du har hævelse hele benet. 
  • Du oplever varme omkring knæet. 
  • Du har pludselig nedsat bevægelighed i knæet.
  • Du har mistanke om et brud, dislokation af knæskallen og/eller neurovaskulære sygdomme (en blodprop lokal eller i hjernen og/eller hjerneblødning).
  • Du har nedsat føling ned i benet. 
  • Du har nedsat muskelstyrke i benet. 
  • Du har en tidligere historie med kræft. 
  • Du sammen med dine smerter og symptomer også har feber, kuldegysninger eller er utilpas. 
  • Du har tabt dig ufrivilligt. 
  • Dine smerter bliver værre og værre fra dag til dag.
  • Dine smerter lindres ikke ved hvile.  
  • Morgenstivhed, som varer længere tid end 45 minutter. 
  • Dine smerter påvirker din nattesøvn.
  • Du oplever ingen bedring i dine smerter og symptomer efter 2-3 uger med øvelser og behandling. 
Oplever du eller flere af nedenstående symptomer i forbindelse med dine smerter i underben, ankel og/eller tæer skal du altid kontakte din læge:
  • Smerterne og symptomerne er opstået efter en ulykke, et fald og/eller et slag, som involverer knæ, underben, ankel og/eller tæer. 
  • Du ikke kan støtte på benet. 
  • Du har hævelse i anklen og/eller en eller flere tæer. 
  • Du har hævelse i hele benet. 
  • Du oplever varme omkring underbenet, ankel, fod og/eller tæer. 
  • Du har mistanke om et brud og/eller neurovaskulære sygdomme (en blodprop lokal eller i hjernen og/eller hjerneblødning).
  • Du har nedsat føling ned i benet og/eller foden. 
  • Du har nedsat muskelstyrke i benet og/eller foden. 
  • Du sammen med dine smerter og symptomer også har feber, kuldegysninger eller er utilpas. 
  • Dine smerter bliver værre og værre fra dag til dag.
  • Dine smerter lindres ikke ved hvile.  
  • Dine smerter påvirker din nattesøvn.
  • Morgenstivhed i knæ, ankel, fod og/eller tæer, som varer længere tid end 45 minutter. 
  • Du oplever ingen bedring i dine smerter og symptomer efter 2-3 uger med øvelser og behandling.

 

 

Det var en vejledning til, hvilke smerter og symptomer du altid skal være opmærksom på. Husk, at du altid skal søge læge, hvis du er det mindste i tvivl om dine smerter og symptomer er alvorlige eller du har en eller flere af ovenstående røde flag.

Find mere inspiration og øvelser til en sundere krop.
Du kan finde Din Flexible Sundhed her:

  

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Fill out this field
Fill out this field
Indtast venligst en gyldig e-mailadresse.
You need to agree with the terms to proceed

Gule flag
Øvelser til 3. trimester

Andre relevante indlæg for dig:

Kroppens led

Kroppens led

Kroppens led er med til at bevæge kroppen. Vi har både ægte og uægte led. Derudover har vi flere forskellige typer led alt efter, hvor de sidder i kroppen. Vi har over 300 led i kroppen. Men hvorfor…
Læs indlæg
Gule flag

Gule flag

Gule flag er betegnelsen for psykologiske og sociale risikofaktorer for udvikling af langvarige smertetilstande. De gule flag afhænger ikke af de fysiologiske årsager til dine smerter, men de psykiske tanker omkring smerterne. De gule flag bruges derfor til…
Læs indlæg
Øvelser til 3. trimester

Øvelser til 3. trimester

Ønsker du nogle gode øvelser til 3. trimester? 3. Trimester er fra 29. graviditetsuge til barnet er født. I disse uger vil du opleve, at maven vokser og du føler dig tungere og mere besværet, når du bevæger…
Læs indlæg
Menu