Triggerpunkter i skulderen

Triggerpunkter i skulderen er ikke ualmindeligt. Vores skulder består af mange muskler, som alle har en vigtig funktion. Vores små stabiliserende muskler er rotatorcuff-musklerne, som er med til at stabilisere din skulder, når du løfter armen over hovedet. Netop disse muskler kan være årsagen til, at du oplever smerter og symptomer i dine skulder og arme. Vores rotatorcuff består af 4 muskler: Supraspinatus, Subscapularis, Teres minor og Infraspinatus. Infraspinatus kan du læse mere om her.

Supraspinatus

Denne muskel ligger øverst ovenpå skulderbladet og er en del af rotatorcuffen. Supraspinatus går fra skulderbladet og hen til skulderleddet på bagsiden. Musklen hjælper med at løfte armen, hvilket giver musklen en vigtig opgave i at holde skulderleddet på plads. Musklen er ikke stor og er svær at se, da den ligger under Trapezius.

 
Triggerpunkter i skulderen
Det ene triggerpunkt sidder yderst på skulderleddet.
Triggerpunkter i skulderen
Der sidder også to punkter øverst på skulderbladet.

Symptomer:

  • Dybe smerter på ydersiden af skulderen.
  • Udstrålende smerter til ydersiden af overarmen, underarmen og håndleddet.
  • Smerter, når armen løftes.
  • Klik/smæld i skulderleddet, når armen løftes.
  • Smerter på ydersiden af albuen (forveksles ofte med en tennisalbue)
Det første punkt kan give smerter på ydersiden af skulderen.
Derudover kan du opleve smerter på bagsiden af skulderen.
De andre to punkter kan give smerter ved skulderbladet og ned i armen.

Årsager:

  • Stor belastning af skuldren på en gang (fx. ved flytning eller et tungt løft).
  • Gentagne belastninger, hvor armen løftes over hovedet.
  • Computerarbejde uden albuestøtte.
  • Et fald på skulderen.
  • Et skulderbrud.

Subscapularis

Denne muskel sidder på undersiden af skulderbladet og ligger derfor mellem skulderblad og ribben. Musklen hjælper med at rotere armen indad, samt holde skulderleddet på plads. Vores skulderled er meget afhængig af rotatorcuff-musklerne, da de er med til at stabilisere og holde skulderleddet på plads i ledskålen. 

 

Symptomer: 

  • Stærke og dybe smerter på bagsiden af skulderen.
  • Smerter på bagsiden af håndleddet.
  • Smerter på bagsiden af overarmen.
  • Smerter på forsiden af skulderen.
  • Klik eller smæld i skulderen, når den bevæges. 
  • Nedsat rotation i skulderen.
  • Nedsat bevægelighed og/eller smerter når armen løftes op over hovedet, hen over kroppen eller om bag ryggen.
I Subscapularis er der typisk tre steder triggerpunkterne opstår.
Triggerpunkter i Subscapularis kan give smerter helt ned til håndleddet.
Triggerpunkter i skulderen
Du kan også opleve smerter omkring skulderleddet og på bagsiden af armen.

Årsager:

  • Et fald på skulderen.
  • Nedsat brug af armen/skulderen (fx. Efter en blodprop eller en brækket arm/skulder, hvor armen typisk er i gips eller slynge i længere tid).
  • Overbelastning ved sport fx. Boldkast, svømning eller tennis. 

Teres Minor

Denne muskel ligger under Infraspinatus og går fra skulderbladet om til bagsiden af skulderleddet. Denne muskel laver en udadrotation af vores arm. Selvom musklen minder om Infraspinatus, så er symptomerne anderledes: 

Symptomer:

  • Smerter på bagsiden af skulderen. 
  • Få udstrålende smerter til bagsiden af skulderen, hvor den hæfter. 
  • Følelsesløshed eller snurrende fornemmelser i ring- og/eller lillefinger (kan også stamme fra Pectoralis Minor (brystmuskel). 
Teres Minor er en lille muskel, som sidder på bagsiden af skulderbladet. Triggerpunktet sidder typisk midt på musklen
Symptomerne fra triggerpunktet i Teres minor giver ofte smerter på bagsiden af skulderen og overarmen.

Årsager:

  • Gentagne løft af armen over 90 grader. 
  • Gentagne bevægelser, hvor armen føres bag ryggen. 
  • Tunge løft, som holdes  i længere tid. 
  • Computerarbejde uden støtte til albue. 

Du kan se, hvordan du løsner dine triggerpunkter i skulderen i nedenstående video:

Hvor tit skal jeg lave øvelserne? 

I videoen bliver du introduceret til nogle simple stræk af musklerne, samt en lille guide til, hvordan du kan løsne dine triggerpunkter i skulderen med en lille bold. Du skal ikke opgive, hvis du har svært ved at finde punkterne eller synes bolden er svær at styre. Især Supraspinatus og Subscapularis ligger dybt og kan være svære at fange i starten. Men efter nogle gange bliver det nemmere. Du får den bedste effekt af øvelserne, hvis du laver dem hver 2.-3. dag, hvor du bruger 3-5 minutter på hver muskel. Husk altid at behandle begge sider.  Døjer du med en eller flere af ovenstående symptomer skal du altid kontakte din læge eller en fysioterapeut for den rette undersøgelse og behandling Øvelserne i videoen er et supplement til din behandling og en inspiration til, hvordan du kan løsne dine skuldermuskler. Du vil altid opleve den bedste effekt med professionel behandling. Husk, at det er ikke altid at triggerpunkterne er årsagen til dine symptomer og smerter, men triggerpunkter kan komme som følge af en anden skade eller problematik, som er vigtigt at få afklaret, hvis triggerpunktsbehandling ikke hjælper på dine gener.

Ønsker du flere øvelser til at løsne dine muskelspændinger i skulderen?


I Din Flexible Sundheds Træningsunivers får du flere øvelser til at styrke og bevæge din skulder. 
 
Bliv medlem for kun 99 kr. om måneden og kom igang med genoptræningen allerede idag. 

Læs flere indlæg her:

ONDT I LÆNDEN Spændte lændemuskler
Lænden

Spændte lændemuskler

Spændte lændemuskler er en almindelig årsag til smerter i den nederste del af ryggen. Når musklerne i lænden bliver stive og spændte kan det føre

Læs mere »
Stramme hasemuskler
Hofte

Stramme hasemuskler

Stramme hasemuskler? Få bugt med problemet! Læs med og bliv klogere på, hvad der ligger bag de stive baglårsmuskler, og hvordan du kan få mere

Læs mere »
Brystryg

Thorakalt facetsyndrom

Føler du en stikkende eller skarp smerte mellem skulderbladene? Det kunne være Thorakalt facetsyndrom. Denne tilstand opstår, når leddene i din brystryg bliver irriteret og

Læs mere »