Diskusprolaps i lænderyggen – hvad må jeg?

En diskusprolaps i lænderyggen er ikke unormalt. Faktisk har 20% af den danske befolkning en diskusprolaps uden at vide det. Men hvad er en diskusprolaps? Hvad må du gøre, hvis du har en diskusprolaps i lænderyggen? Og er en operation nødvendig for at komme en diskusprolaps i lænderyggen til livs?


Hvad er en diskusprolaps?

Når du får en diskusprolaps i lænderyggen skyldes det, at kernen i diskussen flyder ud mellem ryghvirvlerne. Dette giver mere mening, når du ved, hvad en diskus egentlig er.

En diskus er:

En bruskskive, som ligger imellem hver ryghvivel i hele ryggen. Vi har 23 diskusser i hele ryggen, hvor 5 af dem er i lænderyggen. Disse bruskringe består hver af en flydende kerne i midten. Denne kerne er næsten helt blød og bevæger sig i takt med ryggens bevægelse.  Rundt om denne kerne er der en masse bruskringe, som strammes ved bevægelse. Dette gør din ryg mobil, samt sørger for stødabsorbering ved bevægelser.

 

 

Diskusprolaps i lænderyggen
Imellem hver ryghvirvel har vi en bruskskive. Denne brusk skive kaldes en diskus. Denne består af en blød kerne med en masse bruskringe rundt om.

Når diskussen buler:

Inden du får en diskusprolaps opstår der typisk en eller flere udbulinger på diskussen. En udbulding kaldes også en protrusion er, når diskussen buler ud og sætter sig fast. Denne udbuling kan give smerter og/eller nedsat mobilitet over ryggen. Det er dog ikke altid, at man oplever en udbuling inden en diskusprolaps. Oplever du en udbuling er kernen stadig intakt. Det betyder, at de yderste bruskringe er beskadeligelige, hvilket gør, at den bløde kerne i diskussen er forskubbet. Dette kan være meget smertefuldt og kan give udstrålende smerter ned til benet. Du kan også opleve nedsat bevægelighed i en eller flere retninger ved bevægelse af lænden. Dog kan en kan denne udbuling skubbes på plads med de rette øvelser – det kan en prolaps ikke!

Når diskussen prolapser…

En diskusprolaps kan i modsætningen til en protrusion (udbuling af diskussen) ikke skubbes tilbage. Ved en diskusprolaps er bruskskiverne blevet så beskadigede, at den bløde kerne flyder ud. Når kernen først er flydt ud kan den ikke komme tilbage igen. Nogle mærker mange smerter og andre mærker intet til deres diskusprolaps. Hvis den bløde kerne rammer en nerve kan det give smerter ned i benet. Nogle vil opleve nedsat muskelstyrke og/eller føleforstyrrelser i det ene ben.

Diskusprolaps i lænderyggen Diskusprolaps i nakken
Forskellen på en protrusion og en diskusprolaps.

Hvilke symptomer er der på en diskusprolaps i lænderyggen?

Det er altid forskelligt fra person til person, hvor mange symptomer de oplever og i hvilken grad. Mange symptomer ved en protrusion kan være det samme som ved en diskusprolaps. Det er derfor vigtigt at finde ud af om du har en protrusion eller en diskusprolaps. Symptomerne kan forværres, hvis der er et tryk på nerven.

Symptomer ved en protrusion:

  • Smerter ved bevægelse over lænderyggen.
  • Smerter i lænderyggen med udstråling til baller og ben (kan både være et eller begge ben).
  • Smerter i nogle bestemte bevægelser eller stillinger.
  • Kan lindres ved andre bevægelser eller stillinger.

Symptomer ved en diskusprolaps:

  • Ingen lindring ved hvile.
  • Hvis smerter i ben – værre end smerter i ryggen.
  • Føleforstyrrelse i et eller begge ben.
  • Nedsat muskelstyrke i et eller begge ben.
  • Ændringer ved vandladning og afføring. (Dette er meget vigtigt at være opmærksom på, da det kan kræver behandling med det samme!)

Skal jeg opereres, hvis jeg har en diskusprolaps i lænderyggen?

Nej – ikke nødvendingvis. Dette kommer an på, hvilke symtopmer du har og i hvilken grad. Har du symptomer på cauda equina – syndromet, så kommer du ikke uden om en operation. I 90% af alle tilfælde med en diskusprolaps kan øvelser være løsningen. En diskusprolaps heler typisk på 3 måneder og følger helingsprincipperne. Oplever du en forværring af dine symptomer eller ingen effekt efter 12 uger med træning kan det være rrelevant med en operation.

Hvornår skal jeg opsøge min læge?

Hvis du oplever en ændring i dine vandladning og/eller afføring. Dette betyder, at du kan have svært ved at holde på vandet eller har problemer med at komme på toilettet. Oplever du voldsomme smerter – især ned i benet samt en markant nedsat muskelstyrke eller følesans, skal du kontante din læge med det samme. Jeg vil anbefale dig, at du kontakter din læge, hvis du er i det mindste i tvivl, om der er tale om en diskusprolaps i lænderyggen, som kræver en operativ behandling. En fysioterapeut kan også hjælpe dig med at vurdere, om der er tale om en diskusprolaps eller ej, hvis du er i tvivl om du har en diskusprolaps i lænderyggen.

Hvad må jeg, når jeg har en diskusprolaps?

Er der noget bestemt du skal være opmærksom på, når du har en diskusprolaps?

Som hovedregelen må du det, som du plejer at gøre. Dog kan det være en god idé at undgå for store ukontrollerede bevægelser – især dem der giver smerter. Dine smerter må ikke hænge ved 30 minutter efter du har stoppet aktiviteten. Det er med andre ord okay, at du oplever smerter, hvis smerterne forsvinder igen efter. De første uger er smerterne typisk værst og her skal du være ekstra opmærksom på, at du ikke oplever en forværring af dine smerter. Det kan være en god idé at hvile i løbet af dagen, men undgå at forblive sengeliggende, da dette kan forsinke din heling.

Døjer du med en diskusprolaps i lænderyggen?


I Din Flexible Sundheds Træningsunivers får du de bedste råd og øvelser til genoptræningen af din diskusprolaps. 
 
Bliv medlem for kun 99 kr. om måneden og kom igang med genoptræningen allerede idag. 

Find mere inspiration og øvelser til en sundere krop.
Du kan finde Din Flexible Sundhed her:

Læs flere indlæg her:

Øget lændesvaj
Kropsholdning

Øget lændesvaj

Mistænker du, at du har smerter i ryggen grundet et øget lændesvaj? I dette blogindlæg bliver du klogere på, hvorfor du kan opleve smerter og

Læs mere »
Tantepukkel
Brystryg

Tantepukkel

En tantepukkel er betegnelsen for den lille bule, som kan opstå i den nederste del af nakken. Bulen opstår omkring den syvende nakkehvirvel. Denne nakkehvirvel kan

Læs mere »
Smerter på ydersiden af foden stressbrud
Fod

Stressbrud

Et stressbrud kaldes også for et træthedsbrud. Et stressbrud kan opstå i hele kroppen, dog forekommer det typisk i underben og fødder, hvor der en stor

Læs mere »
Overbelastningsskade i knæet
Løb

Typiske løbeskader

Løbeskader er desværre ikke unormalt, når du begynder at løbe længere, hurtigere eller oftere. Ca. 29% af alle voksne danskere løber. Omkring 20% af dem oplever

Læs mere »