Øvelser for Scheuermann i brystryggen

I dette indlæg finder du en masse info, råd og øvelser for Scheuermann i brystryggen. Scheuermann kaldes også for Morbus Scheuermann, som er kendt en øget krumning i brystryggen. Det er ikke alle, som har gener af Scheuermann og mange oplever, at smerterne og symptomerne aftager med alderen. Nederst i dette indlæg finder du nogle gode og nemme øvelser for Scheuermann i brystryggen.

Hvorfor opstår Scheuermann i brystryggen?

Man kender ikke årsagen til, at Scheuermann opstår. Scheuermann udvikler sig oftest i starten af teenager-årene og skyldes en vækstforstyrrelse i knoglerne. Symptomerne er derfor typisk værst i alderen 10 til 15 år. Denne vækstforstyrrelse gør brystryggen mere krum. Det skyldes, at hvirvlerne vokser mest bagerst, hvilket gør brystknoglernekileformede. Ofte starter Scheuermann i brystryggen og kan udvikles til lænderyggen, hvor lændesvajet mindskes. Scheuermann i brystryggen ses oftere hos drenge end piger. Det menes dog, at Scheuermann kan være arveligt.

Symptomer på Scheuermann i brystryggen:

Det er ikke alle, som oplever smerter eller symptomer på Scheuermann i brystryggen. Oftest er symptomerne værst i starten og kan aftage med tid. De typiske symptomer på Scheuermann er:

 

  • Synlig krumning i brystryggen.
  • Smerter omkring brystryggen.
  • Træthed omkring brystryggen.
  • Flere smerter og træthed i forbindelse med sport og idræt – især ved gentagne vrid af overkroppen.
  • Stivhed ved længere tids sidden.
  • Nedsat mobilitet i ryggen.
  • Dårlig balance.
  • Nedsat styrke og tendens til muskelkramper i ryggen.
Øvelser for Morbus Scheuermann
Morbus Scheuermann i brystryggen skyldes en vækstforstyrrelse i knoglerne, hvilket gør hvirvlerne mere kileformede. Dette øger krumningen (den såkaldte kyfose) i brystryggen.

Hvad kan jeg gøre for at lindre mine smerter?

Da Scheuermann skyldes en vækstændring i knoglerne vil krumningen ikke ændres. Dog kan du lindre dine smerter og symptomer med disse råd:

 

#1: Undgå tunge rygsække

Jo større belastning, som der kommer på din ryg, desto mere belastning kommer der på din ryg. Denne belastning kan give smerter i ryggen, da der er en konstant inflammation omkring brystryggen grundet vækstændringerne i knoglerne. Undgå derfor tunge rygsække og vægte på skuldrene, hvis du oplever smerter.

 

#2: Fokus på arbejdsstillinger

Døjer du med Scheuermann er det en god idé at tjekke dine arbejdsstillinger igennem. Sidder du meget ned, så kan du have fokus på din kropsholdning. Undgå gerne tunge løft og gentagne foroverbøjninger, da dette kan forværre smerterne og generne. I nogle tilfælde kan et korset hjælpe dig med at opretholde en optimal kropsholdning, som ikke giver smerter.

 

#3: Træning af ryggen

Når du døjer med Scheuermann i brystryggen er træning af dine ryg og mavemuskler vigtige. Generelt er det vigtigt, at du holder dig igang og er fysisk aktiv i det omfang du kan uden at opleve en forværring af dine smerter. Oftest aftager smerterne efter nogle år. Men det betyder ikke, at du ikke kan træne dine muskler omkring ryggen for at holde din krop stærk og smertefri. I træningsvideoen herunder finder du nogle gode øvelser for Scheuermann i brystryggen. Øvelserne består af en blanding af styrke og strækøvelser. 

Du kan se nogle gode øvelser for Scheuermann i brystryggen i nedenstående video:

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne?

Døjer du med mange smerter og gener er det en god idé at lave øvelserne i videoen 3x om dagen. Gør gerne dette de første 3-5 uger og lav herefter øvelserne 1x om dagen. Det er en god idé at holde fast i øvelserne, når smerterne forsvinder. Ønsker du at bruge øvelserne forebyggende, så kan du med fordel lave øvelserne hver anden dag, så du holder styrken og fleksibiliteten ved lige.  Oplever du en forværring i dine smerter og symptomer efter du har lavet øvelserne skal du stoppe. Kontakt din læge eller en anden behandler, som kan hjælpe dig videre. Mange oplever en forbedring i smerterne, hvis de har fokus på deres kropsholdning. En lændepude kan hjælpe dig med at sidde med et naturligt S-form i ryggen. Det kan lindre dine smerter, når du sidder.

En lændepude kan hjælpe dig med at sidde godt

Køb en lændepude og få adgang til 10 øvelser, som styrker hele din ryg.

Ønsker du flere øvelser for Scheuermann i brystryggen?


I Din Flexible Sundheds Træningsunivers får du de bedste råd og øvelser til at lindre dine smerter og symptomer i brystryggen. 
 
Bliv medlem for kun 99 kr. om måneden og kom igang med genoptræningen allerede idag. 

Find mere inspiration og øvelser til en sundere krop.
Du kan finde Din Flexible Sundhed her:

Læs flere indlæg her:

ONDT I LÆNDEN Spændte lændemuskler
Lænden

Spændte lændemuskler

Spændte lændemuskler er en almindelig årsag til smerter i den nederste del af ryggen. Når musklerne i lænden bliver stive og spændte kan det føre

Læs mere »
Stramme hasemuskler
Hofte

Stramme hasemuskler

Stramme hasemuskler? Få bugt med problemet! Læs med og bliv klogere på, hvad der ligger bag de stive baglårsmuskler, og hvordan du kan få mere

Læs mere »
Brystryg

Thorakalt facetsyndrom

Føler du en stikkende eller skarp smerte mellem skulderbladene? Det kunne være Thorakalt facetsyndrom. Denne tilstand opstår, når leddene i din brystryg bliver irriteret og

Læs mere »
Migræne
Hovedpine

Migræne

Kender du følelsen af at blive ramt af en pludselig og intens hovedpine, der nærmest lammer dig? Migræne kan være en udmattende tilstand, der påvirker

Læs mere »