Skuldersmerter – hvorfor opstår de?

Hvorfor opstår skuldersmerter egentlig? I sidste uge kom jeg lidt ind på skulderens opbygning og rotatorcuff’en. I dette indlæg vil du blive klojeg komme igennem de typiske årsager til, at du oplever skuldersmerter. Som sagt er skulderen et mere komplekst led, da der er flere led, som gør, at vi kan bevæge skulderne og armene i alle retninger.

Skuldersmerter forekommer hyppigt …

Skuldersmerter er desværre ikke sjældne. Stadig flere og flere oplever skuldersmerter grundet arbejde eller sport. Der findes mange grunde til, at disse smerter er opstået. Dog oplever størstedelen nedsat bevægelighed i skulderen. Der er selvfølgelig forskel på, om smerterne opstår ved akutte skader eller om de er kommet over tid. Udover de mange led, som er involveret i skulderens bevægelser, er der også mange sener, ledbånd og muskler, som er med til at stabilisere og bevæge skulderen. Der findes også slimsække i skulderen, som er med til at hjælpe senerne med at glide over skulderen. Dog skyldes største delen af skuldersmerterne fejlstillinger eller overbelastning af musklerne og senerne.

De typiske skulderskader:

Betændelse i senerne omkring skulderen er en af de hyppigste årsager til skuldersmerter.

Senebetændelse:
Dette er den typiske skuldergene. Skyldes ofte forandringer i én eller flere muskelsener grundet en betændelsestilstand. Det er ofte den øverste af rotatorcuff-musklerne, som rammes (supraspinatus). Du vil opleve smerter når du belaster senen med bestemte bevægelser. Det vil typisk være når du løfter armen til siden eller frem over hovedet.

Betændelse i slimsækkene omkring skulderen er ikke unormalt. Dette kan medføre smerter og nedsat bevægelighed i skulderen.

Slimsækkebetændelse:
Denne skulderlidelse kommer ofte i forbindelse med en senebetændelse. Er det en akut slimsækkebetændelse vil du opleve pludselige smerter. Du vil især opleve smerter når du ligger på skulderen eller bevæger armen i bestemte retninger. Du kan også have en kronisk slimsækbetændelse, hvor du vil opleve disse smerter bliver ved med at være til stede.
For at kalde smerterne kronisk skal de have været til stede i over 3 måneder.

Ledkapselbetændelse:
Dette er også kendt som en “frossen skulder“. Der vides ikke præcis, hvorfor denne lidelse opstår, men 50%, som oplever denne tilstand har tidligere haft en skulderskade. Ved denne tilstand vil du opleve smerter, nedsat bevægelighed og stivhed i skulderen.

Sportsskader:
Sportsskader er ofte akutte. Får du et slag på skulderen eller bliver den revet i kan der opstå blødninger i sener og muskler. Dette kan give en betændelsesreaktion i senerne. Ved alvorlige skader er det vigtigt, at du får udelukket et brud på overarmen eller skulderen. Har skulderen været ude af led kan der opstå skader på led og ledbånd, som skal trænes korrekt efterfølgende.

Derudover er der også:
  • Skader på andre led. Især kravebenet, som også kan overbelastes.
  • Seneoverrivning. Det er sjældent at senerne bliver revet helt over, men i rotatorcuff’en kan der ske en komplet overrivning. Det sker ofte på grund af gentagne små rifter i senen, degenerative forandringer i leddet eller en voldsom skade.
  • Nerveafklemning. Nerverne kan også klemmes i skulderleddet. Dette sker ofte ved sportsgenre med kast eller gentagne bevægelser med armenen.
  • Gigtsygdomme
  • Skader på de indre organer eller smerter fra nakke eller albue.
Hvad skal jeg være opmærksom på?

Oplever du skuldersmerter er der et par ting du kan gøre. Inden da, er det vigtigt, at du ved, at der kan gå flere måneder før smerterne og generne forsvinder igen. Imellemtiden kan du med fordel:

Hvorfor opstår skuldersmerter

Bevæge skulderen så meget du kan – inden for smertegrænsen.

Hvorfor opstår skuldersmerter

Undgå at lave ensformigt arbejde.

Prøve at ændre din arbejdsstilling.

Træne din skulder op. Dette hjælper på helingen og hjælper dig med at beholde styrken og mobiliteten i skulderen.

 

Har du været udsat for en akut skade eller oplever du pludselige stærke smerter skal du kontakte din læge. Det samme gælder, hvis du ikke føler nogen forbedring efter du har fulgt ovenstående råd. Jeg håber, at du er blevet klogere på, hvorfor dine skuldersmerter opstår og hvad du kan gøre for at mindske dine smerter og gener.

Læs mere om skuldersmerter og få hjælp til at komme dine til livs her!

På torsdag vil du få nogle øvelser, som er gode ved skuldersmerter ☺️

Nysgerrig på mere?

Så kan du få tilsendt nyheder og artikler om sundhed direkte til din indbakke. Du vil modtage relevante blogindlæg om kroppen, gode tilbud på fysioterapi og en masse andre nyttige ting.

Ja tak, jeg vil gerne modtage Din Flexible Sundheds nyhedsbrev med spændende artikler samt markedsføring fra Din Flexible Sundhed via e-mail. Du kan til enhver tid afmelde dig igen.

.

Fulde navn::

Email:

, , ,
Den scapulære rytme – hvad er det?
Månedens fokus: Skulderen
Øvelser for lyskesmerter

Øvelser for lyskesmerter

Disse øvelser for lyskesmerter er til dig, som døjer med smerter ved inderlårene ved skridtet, i den nedre del af maven eller længere oppe ved hofteleddet. Det er ikke ualmindeligt, at der kommer smerter omkring lysken, da mange organer, muskler og sener er i dette område. Det er derfor altid vigtigt, at du opsøger en…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Fill out this field
Fill out this field
Indtast venligst en gyldig e-mailadresse.
You need to agree with the terms to proceed

Menu