Triggerpunkter i overarmen

Triggerpunkter i overarmen kan være årsagen til mange forskellige gener lokalt og i hele armen og skulderen. Det er derfor interessant at se nærmere på, hvorfor triggerpunkter i overarmen opstår og hvilke symptomer de kan give. I dette indlæg er der fokus på musklerne Biceps Brachii, Triceps og Coracobrachialis.

 

 

 

smerter i nakken

 

Vidste du, at triggerpunkter i overarmen også kan skyldes spændinger i nakke og skulder? I online forløbet “Kom dine nakkesmerter til livs på 4 uger” får du endnu flere øvelser, råd og viden mod smerter i nakke og skulder.

 

Biceps Brachii  

Triggerpunkter i overarmen.
Biceps Brachii har to hoveder, som hæfter samme sted på underarmen. Triggerpunkterne i denne muskel sidder oftest i midten af musklen.

Biceps Brachii har to hoveder. Den ene hæfter på skulderbladet ved ledskålen og den anden på knogle fremspringet Processus Coracoideus. Den nederste del af musklen hæfter på underarmsknoglen Radius. Musklens funktion er at løfte armen, bøje albuen, samt dreje hånden, så håndfladen vender op af. Biceps Brachii har en vigtig funktion i at holde overarmen i skulderleddet. Det betyder, at musklen er med til at stabilisere skulderleddet, når der løftes tunge ting. Hvis vi ikke havde Biceps Brachii ville skulderen gå af led. Triggerpunkter i Biceps Brachii kan give følgende symptomer: 

Symptomer: 

  • Smerter på forsiden af skulderen. 
  • Smerter i albuefolden. 
  • Svaghed i armen. 
  • Nedsat bevægelighed, når du strækker armen ud. 
  • Smerter på bagsiden af skulderen. 

 

Triggerpunkter i overarmene
Triggerpunkterne i Biceps Brachii kan give lokale smerter i overarm og i albuefolden.
Du kan også opleve smerter over skulderbladet, samt på ydersiden af skulderen.

 

Der kan opstå triggerpunkter i Biceps Brachii, hvis du har triggerpunkter i Infraspinatus eller Subclavius. Det er derfor en god idé også at undersøge og behandle triggerpunkter i disse muskler. 

 

 

 

 

Årsager: 

  • Gentagne tunge løft. 
  • Gentagne armhævninger. 
  • Gentagne belastninger, hvor armen drejes fx. Skruetrækker. 
  • Statiske stillinger for armen fx. violin- eller guitarspil.

 

 

Triceps

Triceps sidder på bagsiden af overarmenbestår af 3 hoveder, hvor alle hæfter på underarmsknoglen Ulna. Den ene del af musklen udspringer fra bagsiden af Scapula (skulderbladsknoglen), mens de andre to hoveder udspringer fra bagsiden af overarmen. Musklens funktion er at strække armen, samt beholde armen inde i skulderens ledskål. Der kan være Triggerpunkter flere forskellige steder i Triceps. Man deler det op i 4 punkter, som kan give følgende symptomer:

Symptomer: 

1. Triggerpunkt:

Sidder i den del af musklen, som er tættest på kroppen. Punkterne sidder midt på musklen. Symptomerne fra dette punkt er:

  • Smerter på bagsiden af skulderen.
  • Smerter på ydersiden af albuen.
  • Smerter til den øverste del af Trapezius, samt hals og nakke.

 

Triggerpunkter i overarmen
1. Triggerpunkt sidder i den inderste del af musklen. Punkterne sidder midt i musklen.
Triggerpunkter i overarmene
Dette punkt kan bl.a. give smerter på bagsiden af skulderen og ydersiden af albuen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2. Triggerpunkt:

Dette punkt sidder tæt på albuen på ydersiden. Punktet sidder på det tynde område af musklen. Symptomerne på dette punkt er:

  • Smerter på ydersiden af albuen.
  • Udstrålende smerter ned til underarmens overside.

 

Punktet kan forveksles med en tennisalbue. 

 

Triggerpunkter i triceps
2. Triggerpunkt sidder nederst ved albuen på ydersiden.
Her kan du opleve smerter på ydersiden af albuen og underarmen.
3. Triggerpunkt:

Dette punkt sidder midt på den yderste del af Triceps. Symptomerne på dette punkt er:

  • Lokale smerter midt bagpå på overarmen.
  • Følelsesløshed på tommelfingersiden af underarmen og hånden (Da punktet kan trykke på Radialis-nerven)

 

Triggerpunkter i overarmen
3. Triggerpunkt sidder i den yderste del af Triceps. Punktet sidder midt på musklen.
Triggerpunkter i overarmene
Triggerpunktet giver smerter på ydersiden af overarmen, samt udstrålende smerter ned langs ydersiden af håndleddet og hånden.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4. Triggerpunkt:

Dette punkt sidder bag på albuen midt på overarmen. Symptomer fra dette punkt er typisk:

  • Smerter ved tryk eller berøring.
  • Smerter længerevarende tryk på punktet (fx. når du hviler albuen mod et bord eller et armlæn)
Triggerpunkter i overarmen
4. Triggerpunkt sidder midt bag på albuen. Du kan finde punktet lige over albueknoglen.
Triggerpunktet giver lokale smerter på bagsiden af albuen ved tryk eller berøring.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

5. Triggerpunkt:

Dette punkt sidder tæt på albuen på indersiden. . Symptomerne på dette punkt er:

  • Smerter på indersiden af albuen.
  • Udstrålende smerter til indersiden af underarmen.

 

Punktet kan forveksles med en golfalbue.

 

Triggerpunkter i overarmen
5. Triggerpunkt i Triceps sidder ved nederst på indersiden af overarmen.
De typiske symptomer fra dette punkt er smerter på indersiden af albuen og underarmen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Alle punkterne kan give smerter ned til ring- og lillefinger. Derudover kan du opleve nedsat styrke i musklen og nedsat bevægelighed, når du bøjer og strækker armen.Triggerpunkter i Triceps kan stamme fra Latissimus Dorsi eller Serratus Posterior Superior.

Årsager: 

  • Overbelastning ved sport, som fx. Basketball, Tennis eller vægtløftning. 
  • Gentagne bevægelser med kraftige eller gentagne skubbebevægelser.  
  • Spille på musikinstrumenter som violin, trommer eller guitar. 

 

Coracobrachialis:

Triggerpunkter i overarmen
Coracobrachialis sidder går fra den lille knogle Processus Coracoideus og hæfter på indersiden af overarmsknoglen.

Denne muskel er en lille muskel, som ligger mellem Biceps Brachii og Triceps. Den går fra forsiden af skulderen og ned til midten af forsiden på overarmsknoglen. Musklen hjælper med at trække armen inden fra siden. Derudover er denne muskel en støttemuskel til rotatorcuffen. Symptomerne kan ofte blive forværret, hvis triggerpunktet er stort. De typiske symptomer fra Coracobrachialis er:

Symptomer:

  • Smerter på forsiden af skulderen.
  • Smerter på bagsiden af overarmen svarende til triceps.
  • Smerter på oversiden af underarmen.
  • Smerter på bagsiden af hånden.
  • Smerter på bagsiden af langefingeren.
  • Nedsat bevægelighed og/eller smerter, når du ligger armen om bag ryggen eller løfter armen op over hovedet.
  • Følelsesløshed i Biceps, underarmen og hånden.
Et triggerpunkt i Coracobrachialis kan give lokale smerter på forsiden af skulderen.
Triggerpunkter i overarmene
Du kan også opleve smerter på bagsiden af overarmen, underarmen og håndleddet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Årsager:

  • Armstrækninger – for mange eller for ofte.
  • Sport, som klatring, svømning, golf, tennis eller andet hvor armene føres over hovedet.
  • Tunge løft med strakte arme ude foran kroppen.

 

I videoen herunder kan du se,
hvordan du kan løse dine triggerpunkter i overarmen: 


Triggerpunkter i overarmen

 

Hvor tit skal jeg lave øvelserne?

Triggerpunkter i overarmen er ofte oversete, da mange af symptomerne minder om smerter fra nakke og/eller skulder. I videoen får du en lille, men nem guide til, hvordan du selv kan løsne punkterne med en lille massagebold. Punkterne kan være meget ømme, så start altid stille ud. Du kan opleve en forbedring af dine symptomer, hvis du bruger 3-5 . minutter på hver muskel hver 2.-3. dag. Efter et par uger skal punkterne gerne over tid blive mindre ømme og dine symptomer mindskes. Dog vil professionel behandling af dine triggerpunkter i overarmen altid været det mest effektive, men øvelserne i videoen kan sagtens bruges som et supplement til din behandling eller som forebyggelse af triggerpunkter. Du skal dog altid søge læge eller en anden behandler, hvis du døjer smerter i overarmen. Der kan være andre årsager til dine smerter og symptomer end triggerpunkter. Det er vigtigt at få afklaret inden du starter med øvelserne.

 

Når du har fået løsnet dine triggerpunkter i overarmen kan du med fordel træne dine musklerne stærke igen.
Det kan du gøre med en træningselastik hjemme på stuegulvet, hvor du nemt kan styrke dine muskler.

 

Let træningselastik

Køb en lang træningselastik og få adgang til 10 øvelser for dine arme for kun 140 kr.

 

 

Jeg håber, at du er blevet klogere på triggerpunkter i dine overarme.
Du er altid velkommen til at smide en kommentar eller dele dine yndlingsøvelser eller råd mod triggerpunkter i kommentarfeltet.

 

Find mere inspiration og øvelser til en sundere krop.
Du kan finde Din Flexible Sundhed her:

  

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Fill out this field
Fill out this field
Indtast venligst en gyldig e-mailadresse.
You need to agree with the terms to proceed

Triggerpunkter i underarmen
Triggerpunkter i skulderen

Andre relevante indlæg for dig:

Triggerpunkter på forsiden af hoften

Triggerpunkter på forsiden af hoften

Triggerpunkter på forsiden af låret kan være årsagen til dine smerter forrest på hoften, låret og ikke mindst smerter i knæet. Triggerpunkter kan være årsagen til dine smerter, stivhed og nedsatte bevægelighed i hofte og knæ. I dette…
Læs indlæg
Triggerpunkter på ydersiden af hoften

Triggerpunkter på ydersiden af hoften

Triggerpunkter på ydersiden af hoften kan sende udstrålende smerter ned til knæet. Derudover kan du opleve smerter, stivhed og nedsat bevægelighed i hoften, når du døjer med triggerpunkter og spændinger på ydersiden af hoften.  I dette indlæg bliver…
Læs indlæg
Triggerpunkter i ballen

Triggerpunkter i ballen

Triggerpunkter i ballen er helt normalt. Tænkt på, hvor meget du bruger dine baller i løbet af dagen. Ballemusklerne har også en tæt forbindelse til vores lænderyg. I dette indlæg bliver du klogere på Gluteus Medius, Gluteus Minimus…
Læs indlæg
Menu