Foden og dens mange betegnelser

Platfodet, hulfodet, proneret fod, supineret fod – er det ord du hørt en eller flere fagpersoner bruge til at beskrive din fod? Foden kan beskrives med mange forskellige betegnelser – men er der nogle fødder, der er mere korrekte end andre? Svaret er nej – alle fødder gør det de skal – nemlig at bevæge din krop fremad ved gang og hjælpe dig med at holde din balance når du står. Grunden til at foden ofte bliver beskrevet med fancy betegnelser skyldes, at fødder kan have forskellige udforminger, som kan have en betydning for vores smerter. Men en betegnelse er ikke ensbetydet med, at du har smerter eller gener. Har du fx fået konstateret, at du er platfoddet er det i sig selv ikke farligt eller problematisk. Men har du smerter eller gener omkring ankel, knæ eller hofte, kan det skyldes, at dine muskler omkring dine fødder arbejder anderledes, da du er platfodet.

Foden og de mange betegnelser…

Der findes mange forskellige betegnelser til at beskrive foden. Du får et par af de typiske betegnelser her:

Platfod

Sådan kan et fodaftryk af en platfod se ud.

Ved platfodenhed er svangen mindre udtalt end ved “normale” fødder.

Her er svangen på indersiden af foden faldet sammen. Det vil sige, at du støtter på både hæl, mellemfoden og forfoden. Du kan være født med tilstanden, da der kan være en fejlstilling i knoglerne. Men tilstanden kan også komme efter et knoglebrud i foden, en stram achillessene, sammenvoksning af knoglerne i fødderne eller leddegigt. Platfod i sig selv giver ingen gener, men du kan opleve træthed i foden, samt smerter. Her vil en sko med svangstøtte og evt. indlæg være en god idé.

 

Hulfodet

Til venstre: Sådan ser fodaftrykket af en hulfod ud. Til højre: Aftrykket af en “normal” fod.

Ved hulfod er svangen mere udtalt end ved “normale” fødder.

Her har foden en øget svang og du har derfor øget støtte på hælen og forfoden. Hulfod, kan ligesom platfod, være medfødt. Det kan også opstå grundet øget nerveimpuls til musklerne i svangen, hvilket medfører til overaktivitet i disse muskler. Sker det over længere tid kommer mellemfoden til at blive mere stej og dermed dannes en hulfod.

Har du en hulfod kan du være ugeneret eller du kan opleve smerter i hele foden. Du kan opleve instabilitet i foden, samt danne hammertæer og forfodsplathed. Alt efter dine gener i foden kan de rette indlæg og sko have en god effekt på tilstanden og smerterne.

Oversupineret fod

Dette er en betegnelse der bruges når du går eller løber og er en beskrivelse af, hvordan dine led i foden bevæger sig. Bevægelsen sker under løb og er en kombineret bevægelse af et udadvrid med hælen, samt en indadføring af forfoden og en strækning af ankelleddet (bevægelse hvor du kommer op på tæer). Underbenet roter udad i forhold til foden. Alle disse bevægelser sker samtidigt og sker naturligt når du går eller løber i de faser hvor du er i standfasen (den fase hvor dine fødder er i kontakt med jorden). I starten og slutningen af denne fase kommer du i supination, hvilket har til formål at spænde fodbuen og skabe stabilitet i foden, hvilket er vigtigt når foden rammer jorden, samt skal afsætte igen. Det er derfor helt naturligt at supinere i foden, men oversupination af foden kan på længere sigt give smerter og gener i form af løberknæ. En oversupination betyder at foden forbliver i en supination og ikke kommer over i en pronation ved standfasen, hvilket nedsætter støddæmping og rotation af i skinnebenet.

Proneret fod

Til venstre: Her ser du, hvordan foden vender ved en pronation. Til højre: Her ser du, hvordan foden vender ved en supination. Måden foden vinkler på, kan have en stor betydning for, hvordan musklerne omkring anklen kan arbejde når du går og løber.

Pronation er som supination helt naturligt i vores gang. Denne del sker i den midterste del af standfasen og har en støddæmpnede funktion. Denne del er med til at absorbere den energi, der skal benyttes til næste afsætning af foden. Bevægelserne i pronation er modsat supination og er en indadrotation af hælen, samt en udadføring af forfoden, samt en bøjning af anklen (sammebevægelse, som når du står på tæer). Derudover rotere underbenet indad. Overpronation kan opstå ved en forøget pronation, hvilket betyder, at der er øget pronation i pronationsfasen. Selve pronationsfasen kan også være forlænget, hvilket medfører en øget belastning af svangen og mindsker energioverførelsen. Der kan også være en nedsat pronationsfase, hvilket kan føre til skinnebensbetændelse grundet en øget stress på svangsenen.

Nedsunket forfod

Ved nedsunket forfod er det de forreste knogler ved tæerne som er sunket sammen. Det betyder at den naturlige fodbue er mindsket.

Også kendt som forfodsfald. Her er grundleddene på de midterste tæer sunket ned, så alt belastningen kommer på de tre midterste trædepuder. Dette kan give smerter, når du støtter på foden. Grunden til smerterne skyldes at du i den “raske” fod lægger belastningen på trædepuden ved storetåen og lilletåen, hvilket er med til at løfte forfoden op og ned. Dette er fodens tværbue med til at opretholde, men ved nedsunket forfod er denne bue affladet.  Symptomerne er smerter ved gang, samt sovende fornemmelser i tæerne grundet et øget tryk på nerverne. Der kan opstå en stramning og stivhed i senerne på musklerne i tæerne og der kan komme et øget tryk på tåen, hvilket kan føre til en hammertå stilling. Tilstanden er arveligt og opstår også med alderen. Grunden til dette kan skyldes, at musklerne og senerne bliver svagere og dermed kan tværbuen ikke opretsholdes.

Hvad kan disse tilstande udvikle sig til?

Det er meget forskelligt, hvad de enkle tilstande kan udvikle sig til. Der er også ringe evidens på, at disse tilstande har en indflydelse på dine skader og sener. Men det er værd at have i overvejelserne, at disse tilstande på længere sigt kan skyldes disse skader:

Er der noget jeg kan gøre, hvis jeg har en eller flere af disse tilstande ?

Har din læge sagt du er platfodet eller har din løbeekspert påpeget at du overpronere, skal du ikke begynde at panikke. Som sagt kan du godt være platfodet eller overpronere uden at du mærker det mindste til det. Vi er alle forskellige og derfor er det også forskelligt, hvordan vi mærker disse tilstande. Har du derimod smerter og gener er det vigtigt, at du tager disse seriøse og overvejer følgende:

Indlæg: De fleste af disse tilstande kan afhjælpes med et indlæg. Søg hjælp hos din skomand eller indlægsekspert.

 

Øvelser: Træn din fod stærk og smidig. Det kan hjælpe mod smerter og styrke musklerne omkring foden.

 

Aflast: Får du smerter ved en bestemt aktivitet er det vigtigt. at du holder en pause med denne i et stykke tid. Byt evt løb ud med cykling eller svømning, så foden får en anden og mildere belastning i noget tid. Start derefter stille op igen med den belastning så foden langsomt vender sig til belastningen.

 

Sko: Ved øget pronation/supination kan specieltlavede sko til dette hjælpe foden med den rette støtte i standfasen. Har du meget udtalt pronation eller supination kan det være værd at overveje en sko til dette, så du aflaster foden ved løb og gang.

 

Operation: Er kun nødvendigt hvis ingen af ovenstående tiltag har haft en effekt på smerterne eller generne. Bliver smerterne værre kan det være nødvendigt at kontakte lægen for videre udredning.

Har du smerter i foden kan du få hjælp til at komme dem til livs her! 

På torsdag får du nogle gode øvelser du kan lave til at styrke din fod – med dem kan du holde foden stærk resten af livet ☺️

, ,
Sådan forbedrer du din kondition …
Betændelse i achillessenen! Hvad skal jeg gøre?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Fill out this field
Fill out this field
Indtast venligst en gyldig e-mailadresse.
You need to agree with the terms to proceed

Menu