Slidgigt i lænderyggen – hvad må jeg?

Slidgigt i lænderyggen kaldes også spinalstenose. Begge definitioner dækker over slitageforandringer i lænderyggen. Dette indebærer slitage på diskussen, ryghvirvlerne eller/og ledbåndene. Alt efter graden af slitageforandringerne kan dette påvirke et eller flere led i lænderyggen.

 

Hvorfor opstår der slidgigt i lænderyggen?

Slidgigt i lænderyggen

Slidgigt i lænderyggen kan opstå i ryghvirvlerne og diskus.

Det der sker i lænderyggen (og alle andre led i kroppen ved slidgigt) er, at kroppens mekaniske stabilitet ændres. Slidgigt er typisk aldersbetinget, men kan også opstå grundet et brud, operation eller belastning fx tunge løft. Lænderyggens stabilitet består af ryghvirvlerne, diskus og ledbånd. Dette kaldes den mekaniske stabilitet. Derudover medvirkler musklerne til den dynamiske stabilitet. Når der opstår slidtageforandringer i lænderyggens diskus og ryghvirvler har ledbåndene sværere ved at opretholde den samme mekaniske stabilitet i lænderyggen. Dette betyder, at musklerne omkring lænden skal være tilsvarende stærkere for, at lænderyggen får samme stabilitet som før. Er musklerne ikke stærke nok eller er slitageforandringerne for store kan der opstå smerter og nedsat mobilitet over lænderyggen. Er slidgigten meget udtalt kan det føre til en pladsforsnævring i lænderyggen. Dette medfører, at der er mindre plads til nerverne, hvilket kan resultere i summende fornemmelser i et eller begge ben.

 

Hvilke symptomer har slidgigt i lænderyggen?

Det er ikke alle der mærker, at de har slidgigt i lænderyggen. Graden af slidgigt kan variere og således kan symptomerne. De typiske symptomer er:

  • Rygsmerter som varierer.
  • Nedsat bevægelighed.
  • Muskelømhed over ryggen.
  • Bensmerter i et eller begge ben (summende fornemmelser og/eller nedsat muskelkraft).

 

Skal jeg opereres?

Det er sjældent man opererer for slidgigt i lænderyggen. Har du mange smerter i ryg og ben kan det være relevant med en operation, for at skabe mere plads til nerverne. Dog kan størstedelen holde deres smerter nede med regelmæssig træning. Oplever du ingen effekt af træningen efter 3 måneder eller oplever du en markant forværring af dine symptomer kan det være en idé at snakke med din læge omkring en operation.

Hvad må jeg, når jeg har slidgigt i lænderyggen?

Du må gøre alt det du plejer at gøre. Det kan dog være, at du oplever en forværring af dine smerter ved bestemte aktiviteter. Det kan derfor være en god idé at stoppe med de aktiviter, som forværre dine smerter. Træning er godt, da dette styrker dine muskler og stabilitet omkring lænderyggen. Slidgigt kan ikke fjernes, men kan holdes nede med træning.

Ønsker du, at blive klogere på dine lænderyg og komme dine lændesmerter til livs? Så prøv dette onlineforløb, hvor du får en masse viden og råd om din lænderyg, samt en masse øvelser, som styrker og stabilisere din lænderyg!

 

Har du nogle gode råd mod slidgigt i lænderyggen?
Så del endelig dine erfaringer i kommentarfeltet ☺️👇🏼
, , ,
Øvelser for slidgigt i lænden
Øvelse til diskusprolaps i lænden
Sådan bruger du en lændepude

Sådan bruger du en lændepude

Det er langsomt blevet hverdag igen for største delen af os. Hjemmekontoret har måske sat dig fast i din ryg? Jeg har selv arbejdet hjemmefra ved det mest u-ergonomiske spisebord på den mest u-ergonomiske spisebordsstol. Mén min redning var denne ”lændepude”. Puden, som hjælper mig mod de værste rygsmerter. Og jeg vil fortælle dig, hvorfor…
Uspecifikke lændesmerter

Uspecifikke lænderygsmerter

Uspecifikke lændesmerter er lændesmerter, hvor man ikke kender årsagen til smerterne. Det betyder, at du ikke kan se noget på scaninger. 80-90% af alle lænderygsmerter er uspecifikke. Der kan være mange årsager til, at lænderygsmerter opstår. Hvad er uspecifikke lænderygsmerter? Uspecifikke lænderygsmerter er smerter, som man ikke kender årsagen til. Smerterne opstår typisk akut eller…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Fill out this field
Fill out this field
Indtast venligst en gyldig e-mailadresse.
You need to agree with the terms to proceed

Menu