Smerter i hælen er desværre ikke ualmindeligt. Der kan være mange årsager til hælsmerter, som jeg vil komme meget mere ind på her. Fodsmerter kan være meget invaliderende og derfor er det vigtigt, at du får den rette behandling. Du kan læse mere om fodsmerter generelt her.
Årsager til smerter i hælen
Smerter i hælen er smerter i området af hælbenet. Den hyppigste årsager til hælsmerter er oftest hælspore. Dog kan der også opstå smerter i hælen af mange andre årsager. Årsagen afhænger nemlig af om det er knogler, sener, bindevæv eller andre strukturer der er påvirket.
Du får de typiske årsager til smerter i hælen her:
Hælspore
Hvad er det:
En hælspore er en inflammation i facsien under foden. Denne facsie kaldes plantaris fascilitis og er et bindevæv, som sidder under foden. Inflammationen forekommer ofte ved fasciens tilhæftning på hælen.
Hvordan føles det:
Smerterne opstår ved belastning på hælen. Du vil opleve, at du kan “varme” hælen op, men smerterne vender retur, når du stopper med aktiviteten. Du vil opleve velkendte smerter, når du trykker på det ømme område ved hælen, som er tættest på svangen under foden.
Hvordan opstår det:
Inflammationen opstår ofte grundet en overbelastning. Eksempler på overbelastning kan være løb og gang på hårdt underlag. Dette overbelaster musklerne under foden, hvilken fører til muskelspændinger. Derudover kan fejlstillinger i foden også medføre, at der opstår inflammation. Dit valg af fodtøj kan også have en betydning for, hvordan din fod bevæger sig.
Hvad kan jeg gøre:
Er du sikker på, at du har en hælspore er der nogle ting, som du selv kan gøre:
- Skift fodtøj. Du vil ofte opleve, at dine smerter lindres, når du bruger sko med god støtte og stødabsorbering. Hårde og stive sko kan forværre smerterne.
- Indlæg. I nogle tilfælde vil det være nødvendigt med indlæg i dine sko for den bedste støtte.
- Øvelser. Du kan med simple øvelser kommer dine smerter til livs.
Stressbrud
Hvad er det:
Et stressbrud eller træthedsbrud, som det også kaldes, er en overbelastning af hælbenet. Her opstår der gentagne minibrud i knoglen, som forværres, hvis foden ikke aflastes.
Hvordan føles det:
Et stessbrud er smertefuld ved belastning på hælen. Smerterne forsvinder med det samme, når du stopper med aktiviteten, men kommer igen ligeså snart, at du starter med aktiviteten igen. Smerterne forværres jo længere tid du er i gang med aktiviteten og du kan ikke “varme” hælen op på samme måde som med en hælspore.
Hvordan opstår det:
Et stessbrud opstår typisk ved gentagne belastninger på knoglen over længere tid. Stressbrud opstår typisk hos langdistanceløbere eller andre idrætsudøvere, hvor gentagne hop og løb forekommer. Årsagen til, at disse minibrud opstår skyldes, at knoglen ikke er i stand til at reparere brudene i forhold til den belastning, som knoglen udsættes for.
Hvad kan jeg gøre:
Det er vigtigt, at reagere hurtigt, hvis du har en mistanke om et stressbrud i hælen. Her er de ting du kan gøre:
- Aflastning. Det er vigtigt, at du stopper med den eller de aktiviteter, som giver smerterne i hælen. Døjer du med mange smerter kan krykker eller gips være med til at aflaste hælen.
- Start med anden træning. Du skal stadig træne din krop trods et stressbrud. Brug aflastningsfasen på, at finde andre træningsmuligheder, som ikke forårsager smerter i hælen.
- Opsøg en ekspert. Når du skal i gang med træningen igen kan det være en god investering at få undersøgt, hvorfor stressbruddet opstod. Hvis du løber uhensigtmæssigt eller har nogle fejlstillinger i foden, som gør, at du er disponibel over for stressbrud skal du få rettet op på dette inden, at du starter dit løb igen.
Achillessenebetændelse
Hvad er det:
Betændelse i achillesenen skyldes en overbelastning af lægmusklen. Achillessenen går ned på hælen og kan derfor forårsage smerter i hælområdet.
Hvordan føles det:
Smerter i hælen grundet en betændt achillsessene giver smerter, når du aktiver anklen. Efter længeretids aktivitet kan smerterne forsvinde, men kommer igen, når du stopper aktiviteten. Du kan opleve hævelse, rødme og ømhed omkring senen.
Hvordan opstår det:
Betændelsen opstår grundet længerevarende overbelastning af senen. Derudover kan der også opstå betændelse i senen grundet degenerative forandring. Dette betyder, at jo ældre vi bliver, jo længere er senen om at hele ved belastning. Der kommer derfor nogle små revner i senens tilhæftning på knoglen, da man bliver mere stiv i senen og styrken i senen falder derfor.
Hvad kan jeg gøre:
Oplever du smerter grundet en betændt achillessene er der her nogle råd, som du kan starte med:
- Find en anden aktivitet. Får du smerter ved løb, så prøv cykling eller svømning i stedet.
- Tjek terrænet. Jo hårdere terræn du løber eller går på, jo mere irriteret bliver senen. Søg derfor over til blødere terræner som sand, grus og jord.
- Øvelser med fokus på udstrækning. Udstrækning og styrke af achillessenen kan hjælpe på smerterne og helingsprocessen.
Slimsækkebetændelse
Hvad er det:
Der sidder slimsække flere steder i kroppen. I hælen sidder der to slimsække mellem achillessenen og hælbenet. Slimsækkene beskytter glidninger mellem achillessenen og hælbenet. Opstår der betændelse i en eller begge af disse slimsække kommer der smerter og evt. hævelse.
Hvordan føles det:
Du vil opleve smerter, når der opstår tryk på det smertefulde område ved hælen. Smerterne er især værst, når du har sko på og/eller laver den aktivitet du får smerter af. Der kan være hævelse og/eller rødme omkring det smertefulde område.
Hvordan opstår det:
Slimsækkene bliver generet ved tryk fra fodtøj over længere tid. Sportsudøvere, hvor løb og hop indgår kan også opleve slimsækkebetændelse.
Hvad kan jeg gøre:
Slimsækkebetændelse går ofte i sig selv over kort tid. Dog kan det være rart med nogle råd til, hvordan du kan mindske smerterne:
- Skift sko. Gå uden sko så meget du kan i løbet af dagen.
- Pas på det ømme område. Oplever du fortsat smerter så prøv at ligge noget stof imellem hælklappen på skoen og det ømme område på hælen.
- Aflastning. Find en anden sportsaktivitet imens smerterne står til.
Andre årsager:
Der kan findes mange andre årsager til smerter i hælen. Det er altid vigtigt at få en grundig undersøgelse af, hvorfor smerterne er opstået. De mere sjældende årsager til smerter i hælen er:
- Indklemning af en eller flere nerver ved hælen.
- Urinsyregigt.
- Reumatoid artrit – også kendt som leddegigt.
Det er altid vigtigt, at du opsøger din læge, hvis dine smerter er opstået uden grund. Det samme gælder, hvis dine smerter konsekvent ikke bedre eller værre ved aktivitet eller hvile.
Døjer du med en specifik skade i hælen?
I Din Flexible Sundheds Træningsunivers får du de bedste råd og øvelser til at genoptræne din skade i foden.
Bliv medlem for kun 99 kr. om måneden og kom igang med genoptræningen allerede idag.