Derfor er kontaktsport godt for dig

I de seneste uger har der været fokus på træningsformer, som du kan udføre uden at være afhængige af andre. I denne uge kommer fokusset på alle de sportsgrene, som kræver med- og/eller modspillere – nemlig kontaktsport.

Dagens træningsfokus: Kontaktsport

Kontaktsport defineres som en sport, hvor du har direkte kontakt med andre spillere. Eksempler på dette kan være fodbold, håndbold og boksning. Men der findes mange flere sportsgrene, som også defineres som kontaktsport. Jeg vil her give dig et overblik over de 5 typiske kontaktsport:

Fodbold

Fodbold er ikke kun for unge drenge, men er en sport for alle. DBU har registreret 329.922 danskere, som spiller fodbold. Der er massere af fordele ved at spille fodbold, her får du blot nogle eksempler.

Det får du ud af fodbold:

  • Socialt samvær – fodbold er en holdsport, hvilket kan gøre det mere motiverende at komme afsted, da du ved, at holdet har brug for dig.
  • Forbedring af din kondition – du kommer til at løbe meget frem og tilbage på banen, hvilket træner din kondition og kredsløb.
  • Træning af din koordinationsfærdigheder – du bliver bedre til at træne dine muskler til at skyde bolden med den rette kraft, så du kan ramme målet eller spille bolden videre til din medspiller.
 
kontaktsport

Undgå fodbold, hvis:

Selvom fodbold er godt for mange ting, så kan der være en risiko for skader. Dels da fodbold er en kontaktsport, hvilket betyder, at skub og puf fra de andre spillere kan påføre dig en skade. Hvis du har smerter i hoftelyske eller knæ, når du spiller fodbold er det vigtigt at få undersøgt årsagen, da det kan være et tegn på en påbegyndende overbelastningsskade. Det er derfor vigtigt, at du ikke ignorerer smerter og gener, da det blot kan blive forværret af at fortsætte med at spille fodbold.

Sådan kommer du igang med fodbold:

Der findes mange måder at komme igang med fodbold. Ønsker du, at spille fodbold på hyggeniveau kan du samle dine bedste venner og starte et hold med dem. Ønsker du mere regelmæssig træning er det en god idé at melde sig ind i en fodboldklub. Du er aldrig for gammel til at komme igang med at spille fodbold. Du kan finde din nærmeste fodboldklub her. Inden du går igang er det godt at investere i nogle fodboldstøvler, så du undgår at glide. Derudover ville skinnebensbeskyttere også være godt, for at beskytte med spark og slag på skinnebenet.

Håndbold

Der er lidt færre danskere, som spiller håndbold. I 2018 var 104.609 danskere medlem af en håndboldklub. Selvom håndbold er mindre populært end fodbold er der stadig en masse gode grunde til at starte med at spille håndbold.

Det får du ud af håndbold:

  • Socialt samvær – du bliver en del af et hold og kommer til at blive en del af et fællesskab.

  • Forbedring af din kondition – da du skal løbe frem og tilbage mange gange vil du opleve, at din kondition og kredsløb forbedres.
  • Forbedring af dine koordinationsfærdigheder – du vil opleve, at dit boldøje forbedres, da dine muskler omkring din skulder og skulderblad bliver stærkere og bedre til at koordinere dit kast, så du ikke kaster for langt eller for kort.
 
kontaktsport

Undgå håndbold, hvis:

Du oplever skuldersmerter eller gener. Der er en stor risiko for at overbelaste din skulder, når du spiller håndbold. Derudover er håndbold i den grad en kontaktsport, hvor spillerene kommer tætte på hinanden. Har du haft en skulderskade  eller døjer du med skuldersmerter skal du være ekstra opmærksom på, at smerterne ikke forværres, når du går igang med at spille håndbold.

Sådan kommer du igang med håndbold:

Håndbold foregår primært i en hal. Det er derfor bedst, at være medlem af en håndboldklub, så du er med på et hold og er garanteret en hal med mål og bolde. Du kan finde din håndboldklub her. I modsætning til fodbold kræver håndbold ikke meget udstyr. Du kan godt starte med at spille håndbold i de indendørskondisko og sportstøj du allerede har.

Basketball

Basketballklubberne har de seneste år oplevet en stigning i deres medlemstal. Der er omkring 13.813 danskere, som spiller basketball. Det betyder ikke, at basketball har færre fordele end de forrige sportsgrene. Der er nemlig en masse fordele ved at spille basket.

Det får du ud af basketball:

  • Forbedring af din balance og koordination – det kræver i den grad muskelkoordinering og en stabil core for at ramme kurven.
  • Styrke dine ben-, arm – og coremuskler – dels da du bruger hele kroppen når du spiller basketball og bolden er typisk tungere end en håndbold. Det betyder, at dine muskler bliver stærkere når du spiller basketball.
  • Forbedring af din kondition – da du skal løbe frem og tilbage mange gange vil du opleve, at dit kredsløb forbedres.
kontaktsport

Undgå basketball, hvis:

Du oplever smerter i dine muskler eller led – især omkring skulderen eller hoften. Basketball er en hård sport og manglende opvarmning og styrke kan føre til skader – især overbelastningsskade. Har du manglende stabilitet over et led (korsbåndsskader eller forstuvning af anklen) så er det endnu vigtigere, at du er opmærksom på, at få styrket dine muskler ved siden af basketball-spillet.

Sådan kommer du igang med basketball:

Du kan vælge, at spille basket med nogle venner i den nærmeste park. Der er mange parker med basketbaner og det er en glimrende start. Når det bliver vinter vil en hal være at foretrækker. Ønsker du, at være medlem af en basketballklub, så kan du finde den næremeste her. Inden du køber det nyeste basketudstyr så kan du sagtens starte med det træningstøj du har i forvejen og dine almindelige løbesko.

Ishockey

Ishockey er lidt en anden genre end de forrige sportsgrene. Dels, da ishockey foregår med skjøter og en puck i stedet for en bold. Det stiller derfor nogle helt andre krav til dig og din krop. I Danmark er der 5.147 der er medlem af Danmarks Ishockey Union.

Det får du ud af ishockey:

  • Forbedret balance – du kommer til at opleve en styrke af dine coremuskler og en forbedring af din balance, når du begynder at spille ishockey.
  • Din muskelkoordinering omkring din hænder forbedre – så det bliver nemmere for dig, at slå pucken i mål.
  • Øget muskelstyrke omkring dine ben – især dine baglår, lægmuskler og hoftebøjer. Derudover øges din muskelstyrke i dine overarme (især triceps) og skuldre også.
kontaktsport

Undgå ishockey, hvis:

Ishockey er en hård sportsgren for kroppen. Dels da du har meget (tungt) udstyr på, hvilket belaster musklerne yderligere. Har du tidligere skader med håndled eller ankler (forstuvninger eller brud) vil du opleve at ishockey kan være hårdt for stabilitet af dine ankler og håndled. Derudover skal du være opmærksom på, at ishockey er den kontaktsport, som der er forbundet med mange skader, som hjernerystelser, tandskader og slag på muskler og knogler.

Sådan kommer du igang med ishockey:

Er du helt uvant på skøjter er det en god idé at starte på rulleskøjter inden du kaster dig ud på isen. Når du er klar til isen kan du finde den klub, som er tættest på dig her. Der skal en del beskyttelsesudstyr til, når du begynder til ishockey, samt nogle gode skøjter og en stav.

Boksning

Boksning går ind under kampsportgenren, men er stadig en kontaktsport. Der er 12.000 medlemmer af Danmarks Bokse Union. Derudover findes der fitnessboksning i landets fitnesscentre, som ikke tæller med her. Der er flere danskere, som har fået øjenene op for boksning og det er ikke uden grund.

Det får du ud af boksning:

  • Du træner dine muskler i at reagere hurtigere – det skyldes, at dine muskler trænes i at reagere hurtigt når du bokser.
  • Høj puls og bedre kredsløb – boksning er med til at forbedre din kondition, da du bruger både ben og arme.
  • Stressnedsættelse – det kan virke afstressende at bokse, da du kan komme af med alle dine frustrationer og føle dig mere klar til at tage imod hverdagens udfordringer.

Undgå boksning, hvis:

Du døjer med svage håndled eller tidligere ledbåndsskader. Især håndled og knæ er udsatte i boksning. Du kan evt. binde dine håndled ind med sportstape for at få en bedre støtte, samt undgå forstuvninger.   Knæskader som menisk og/eller korsbåndsskader kan nedsætte stabiliteten omkring dit knæ. Der er mange vrid i boksning og derfor er det vigtigt, at du ikke føler instabilitet eller smerter omkring dine led og ryg.

Sådan kommer du igang med boksning:

Der er mange træningscentre, som tilbyder fitnessboksning, hvilket er en god idé at starte med. Ønsker du at starte i en bokseklub kan du finde en oversigt over alle bokseklubber her. De fleste centre har boksehandsker, så det kræver blot dit træningstøj, dine træningssko og   høj energi.

Vær ekstra opmærksom på, at undgå alle former for kontaktsport, hvis: 

  • Du har akutte lændesmerter eller døjer meget med rygsmerter. Da kontaktsport har en høj risiko for skub, fald og uventede bevægelser fra modstanderen kan det give nogle ryk i nakke- og lænderyggen. Start i stedet med aktiviteter, hvor du har fuld kontrol over dine bevægelser inden du kaster dig ud i kontaktsport.
  • Du lider af knogleskørhed, da der er en større risiko for at falde ved kontaktsport. Har du knogleskørhed har du en større risiko for brud på knoglerne, selv ved et lille fald.
  • Du er gravid. Der er en stor risiko for at få spark eller slag mod maven, især når du er længere inde i graviditeten. Derudover kan hurtige bevægelser føre til ledsmerter over lænderyggen og bækkenet.
  • Du er opereret for nyligt. Vent med at gå i gang med kontaktsport til, at din læge eller fysioterapeut har givet dig grønt lys.

Hvor mange gange om ugen skal jeg dyrke kontaktsport?

Det er meget forskelligt hvor ofte du skal dyrke kontaktsport. De fleste klubber har faste træningsdage, som kan variere fra sportsgren til sportsgren. Det er vigtigt, at du ikke starter for hårdt ud, hvis du ikke er vant til sporten. Det er nemt, at få en skade, hvis man starter for hårdt ud. Vælger du kontaktsport som din primære træningsform så er 3-4 gange om ugen det mest optimale. Husk evt. at supplere med balancetræning og styrketræning ved siden af.

Hvor lang tid skal jeg træne for den bedste effekt?

De fleste kontaktsport varer mellem 30 og 90 minutter. Det er derfor en god idé blot at starte 1-2 gange om ugen så du ikke starter for hårdt ud.

Uanset hvilken kontaktsport du finder spændende er du garanteret en masse fællesskab. Det øger nemlig vores livskvalitet at være en del af et socialt fællesskab. Så hvis du ikke er til fitnesscentre eller løbeture i skoven er det måske en idé at starte til en kontaktsport? Jeg håber i hvert fald du er blevet motiveret til, at komme ud og møde en masse nye mennesker imens du får bevæget kroppen godt igennem.

Ønsker du at gøre din krop stærkere?


I Din Flexible Sundheds Træningsunivers får du adgang til +200 træningsvideoer, som styrker hele kroppen.
 
Bliv medlem for kun 99 kr. om måneden og kom igang med genoptræningen allerede idag. 

Find mere inspiration og øvelser til en sundere krop.
Du kan finde Din Flexible Sundhed her:

Læs flere indlæg her:

ONDT I LÆNDEN Spændte lændemuskler
Lænden

Spændte lændemuskler

Spændte lændemuskler er en almindelig årsag til smerter i den nederste del af ryggen. Når musklerne i lænden bliver stive og spændte kan det føre

Læs mere »
Stramme hasemuskler
Hofte

Stramme hasemuskler

Stramme hasemuskler? Få bugt med problemet! Læs med og bliv klogere på, hvad der ligger bag de stive baglårsmuskler, og hvordan du kan få mere

Læs mere »
Brystryg

Thorakalt facetsyndrom

Føler du en stikkende eller skarp smerte mellem skulderbladene? Det kunne være Thorakalt facetsyndrom. Denne tilstand opstår, når leddene i din brystryg bliver irriteret og

Læs mere »
Migræne
Hovedpine

Migræne

Kender du følelsen af at blive ramt af en pludselig og intens hovedpine, der nærmest lammer dig? Migræne kan være en udmattende tilstand, der påvirker

Læs mere »