Det er svært at undgå spændte muskler, som i værste tilfælde kan føre til triggerpunkter. Triggerpunkter er ikke farlige, men kan give mange forskellige symptomer, smerter og påvirke din bevægelighed og mobilitet over et led. Det er forskelligt fra muskel til muskel om triggerpunkterne giver lokale eller udstrålende smerter. Det er de færreste, som ikke kender til spændingshovedpine eller lændesmerter, som giver strålende smerter ned til benet. Hvis du vil undgå triggerpunkter, så skal du kende årsagen til de opstår. I dette indlæg bliver du klogere på, hvorfor triggerpunkter opstår og hvad du kan gøre for at undgå dem.
et er forskelligt fra behandler til behandler om, hvor vidt man “tror” på triggerpunkter. Nogle behandler dem, mens andre ikke gør. Døjer du dog med en eller flere af ovenstående symptomer uden en bagvedliggende forklaring på dine smerter og symptomer kan det hjælpe at løsne triggerpunkterne i de påvirkede muskler. Det er dog vigtigt at understrege, at spændinger og triggerpunkter i musklerne kan opstå, hvis du døjer med et bagvedliggende problem. Hvis du fx. har en diskusprolaps i lænden, så vil musklerne oftest spænde mere op for at beskytte området. Det betyder, at der kan opstå triggerpunkter i lænden, men triggerpunkterne er ikke årsagen til dine smerter, da smerterne og spændingerne vil forsvinde i takt med at diskussen heler igen. Du kan dog stadig løsne triggerpunkterne i lænden undervejs, så længe du kender årsagen til dine smerter i lænden. Det er dog muligt at få triggerpunkter uden en bagvedliggende skade, problematik eller sygdom. Herunder kommer de typiske årsager til, at triggerpunkter opstår.
En overbelastning af musklerne sker, når musklerne ikke kan holde til den belastning, som de udsættes for. Triggerpunkter opstår ofte, hvis musklerne overbelastes og derfor er det vigtigt at se nærmere på, hvorfor denne overbelastning sker. En overbelastning kan ske ved:
En overbelastning af musklerne kan afhjælpes med korrekte kropsholdninger og pauser. Har du et job, hvor du kan gøre dine arbejdsopgaver mere effektive for din krop kan dette også aflaste dine muskler. Øget kropsvægt i form af en tung rygsæk, overvægt eller graviditet kan også overbelaste musklerne.
Når du falder eller er med i en ulykke, så sker der oftest en skade på musklerne. Enten som et direkte slag eller som følge af at musklerne pludseligt har trukket sig meget sammen eller er blevet overstrakte. Det ses fx. ved:
Når man har haft en skade på enten muskler, ledbånd, sener, knogler eller brusk er der en øget risiko for, at triggerpunkter opstår. Det er derfor vigtigt, at fokusere på genoptræning efter skaden, så dine muskler bliver stærke igen.
Triggerpunkter opstår typisk efter en periode med immobilisering af et led. Det kan fx. være gips, bandager eller slynger. Når et led ikke bevæges i længere tid påvirker det bevægeligheden i leddet og styrken i musklerne. Du kan derfor opleve at få triggerpunkter og spændinger i musklerne, når du begynder at bevæge leddet/leddene igen. Det er derfor vigtigt, at du fokuserer på genoptræningen efter, så musklerne får tid til at blive stærke og smidige igen.
Indsprøjtninger i form af blokader, vaccinationer og steroider kan være årsagen til triggerpunkter opstår. Når du bliver stukket med en nål påvirkes musklen. Det betyder, at du efter en indsprøjtning kan opleve triggerpunkter i den påvirkede muskel i nogle uger eller måneder. Blokader kan være nyttige i meget smertefulde tilfælde. Men gentagne blokader kan påvirke dine muskler negativt. Når du får en blokade eller andet smertestillende sprøjtet ind i kroppen, så kan det give en lindrende effekt. Mange fortsætter derfor deres aktiviteter, som kan være årsagen til deres smerter. Det kan øge risikoen for at udvikle eller vedligeholde triggerpunkter og spændinger i musklerne og dermed kommer smerterne tilbage, når det smertestillende stopper med at virke. Denne effekt gør sig også gældende ved almindelig smertestillende medicin, som du tager i tabletform. Alt smertestillende medicin påvirker kroppen og har nogle bivirkninger, som kan give eller vedligeholde triggerpunkterne.
Knoglerne har en stor betydning for, hvordan vores muskler arbejder. Benlængdeforskel, hvor det ene ben er længere end det andet kan påvirke dine muskler i begge ben, samt ryggen. Det samme gør sig gældende, hvis dine overarme er forkortede. Er der en skævhed eller en unormal knoglestruktur i kroppen påvirkes flere muskler og kan give smerter og spændinger andre steder i kroppen end, hvor problemet er. Du kan ikke ændre på dine knogler, men ved du, at dine knogler er årsagen til dine smerter og spændinger kan du forebygge at triggerpunkterne opstår. Benlængdeforskel kan rettes ud med en hæl under det korte ben. Triggerpunkter grundet forkortede overarme kan hjælpes ved at have støtte under albuerne, når du sidder ned, samt bruge et højere armlæn.
Vores kropsholdning kan være årsagen til at triggerpunkter opstår eller vedligeholdes. Vores kropsholdning er især påvirket af de stole, sofaer og sæder vi sidder på i løbet af dagen. Manglende støtte til vores rygge kan give smerter i hele ryggen. Ofte ligger vi desværre først mærke til den uhensigtmæssige kropsholdning for sent. Når vi oplever smerter i ryggen efter vi har siddet ned skyldes det ofte en forstrækning af ledbåndene eller diskussen. Det er derfor en god idé at se din siddende og stående kropsholdning igennem allerede nu. Har du et arbejde, hvor du står meget eller udsætter din krop for uhensigtmæssige stillinger i løbet af dagen kan dette meget vel være årsagen til, at du især oplever triggerpunkter i ryggen. Sidder du skævt på stolen, sidder du med nakken drejet den ene vej det meste af dagen eller sidder du i samme stilling flere timer om dagen kan dette være årsagen til at dine spændinger, stivhed og smerter i ryg og nakke ikke forsvinder selvom du løsner dine triggerpunkter op dagligt.
Gentagne bevægelser er den typiske årsag til overbelastninger musklerne. Gentagne bevægelser kan være små bevægelser, som når du sidder og taster på computeren i flere timer. Dette kan påvirke musklerne i både arm, skulder og øvre ryg. Når du laver gentagne bevægelser i flere timer påvirker det flere muskler end dem du bevæger. Det betyder derfor, at du kan få triggerpunkter i de aktive og statiske muskler. Nogle jobs har mange gentagne bevægelser i løbet af dagen. Det bedste råd her er, at blande dine arbejdsopgaver i løbet af dagen. Undgå at lave den samme bevægelse hele dagen, men skift mellem flere forskellige opgaver, bevægelser og stillinger i løbet af dagen i det omfang du kan.
Dine muskler er påvirket af din krops næring. Mangler du vitaminer eller mineraler kan det øge risikoen for triggerpunker i musklerne. Især B1-, B6-, B12-, C-vitamin og folinsyre er vigtige for din krop, hvis du døjer med smerter. Derudover er Calcium, Jern, Magnesium og Kalium vigtige mineraler for din krop og muskler. Ofte er problemet ikke at få nok vitaminer og mineraler, men effekten af disse påvirkes af:
Vores mineraler er med til at få musklerne til at arbejde optimalt. Jern hjælper musklerne med at omsætte næringsstoffer og ilt fra blodet. Både for lidt eller for meget jern kan påvirke kroppen negativt. Magnesium er vigtigt for at kroppen kan omsætte Calcium. Kalium har en funktion på hjertemusklen og de glatte muskler. Er du i tvivl om du mangler vitaminer eller mineraler kan lægen tage en prøve på dig. Det er dog vigtigt at du ikke overskrider de anbefalede doser, da det kan have en skadelig effekt på kroppen.
Dit stofskifte har en stor betydning for din balance i kroppen. Har du problemer med stofskiftet påvirker det også dine muskler. Dit stofskifte kan påvirkes af en nedsat skjoldbruskkirtelfunktion, hypoglykæmi (lavt blodsukker), blodmangel og et højt indhold af urinsyre i blodet. Derudover kan alkohol, nikotin og koffein også påvirke dit stofskifte, da dette øger adrenalinen. Dette påvirker spændingerne i dine muskler. Når stofskiftet er påvirket bliver musklerne hurtigere spændte og du vil opleve at dine triggerpunkter kommer hurtigt tilbage, når de er løsnet. Har du nedsat skjoldbruskkirtelfunktion vil du opleve kramper, svaghed, stivhed og smerter i musklerne. Du kan også opleve træthed, kuldeskær, tør hud, samt svært ved at tabe vægt. Mistænker du, at du har nedsat skjoldbruskkirtelfunktion skal du altid opsøge læge, som kan undersøge dig. Det samme gør sig gældende, hvis du har lavt blodsukker, blodmangel eller forhøjet indhold af urinsyre i blodet.
Vores muskler påvirkes af vores psyke. Døjer du med angst, nervøsitet eller er anspændt spændes musklerne hurtigere op. Mange spænder op i deres muskler uden at tænke over det. Spænder vi konstant i musklerne får de aldrig hvile. Det betyder, at dine triggerpunkter kommer hurtigere igen efter en behandling. Når vi bliver stresset eller nervøse, så løfter vi typisk skuldrene op til ørene eller trækker vejret overfladisk. Når du er bevidst over, hvornår du spænder i musklerne ubevidst er det nemmere at afspænde musklerne i en given situation. Har du en periode med meget stress, nervøsitet eller angst kan du opleve flere triggerpunkter og spændinger i musklerne. Især bryst, skuldre og mave bliver påvirket i disse situationer, da dine vejrtrækninger oftest bliver overfladiske. Hav derfor ekstra fokus på dine vejrtrækninger i de perioder, hvor du psykisk og mentalt er mere presset.
Årsagen til dine triggerpunkter kan være svær at finde. Ovenstående årsager til triggerpunkter er de typiske årsager til, at dine triggerpunkter kommer igen. Man kan nemt deaktivere triggerpunkterne, men oplever du, at de kommer igen og igen skal du se mod, hvorfor de opstår. Sidder du fx. krumbøjet eller skævt på stolen, så vil dine triggerpunkter komme igen og igen. Også selvom du får dem løsnet. Det er derfor med andre ord bedre at forebygge triggerpunkter ved at kende årsagen til de opstår.
Massage på dine triggerpunkter er med til at deaktivere dem. Det er derfor en god idé at opsøge en triggerpunktmassør, hvis du har triggerpunkter og spændinger i musklerne. Derudover kan selvmassage med en bold, foamroller en fingrene hjælpe med at løsne dine triggerpunkter. Nogle triggerpunkter er nemmere end andre selv at løsne. Er du i tvivl, hvordan du selv skal massere dine triggerpunkter eller er du i tvivl om du gør det rigtigt, så skal du altid opsøge en professionel behandler, som kan løsne dine spændinger. Når du massere dine triggerpunkter og spændte muskler skal du kunne holde smerterne ud. Det betyder, at du skal kunne trække vejret normalt. Derudover skal smerterne du oplever ved trykket blive mindre i takt med du får løsnet punktet op. Ofte behøver trykkene ikke være så hårde, hvis du rammer triggerpunkterne korrekt. Så start altid stille ud og lyt til din krop, når du laver selvmassage på dine triggerpunkter.
Når du har fået løsnet dine triggerpunkter kan du opleve en god effekt af styrke- og strækøvelser. Ved slemme triggerpunkter kan øvelser forværre dine symptomer, da musklen er ekstra spændt og sensitiv. Dog kan du have god effekt af øvelser, når du har fået løsnet dine triggerpunkter op. Det kan være en god idé at styrke alle kroppens muskler, da de triggerpunkter i benene kan give triggerpunkter længere oppe. Ønsker du at komme igang med træning for hele kroppen kan du med fordel træne med en træningselastik hjemme på stuegulvet. En træningselastik er god at starte med, da du selv kan styre belastningen på de forskellige øvelser.
Døjer du med en kontorskade i underkroppen? Så er du ikke alene. En kontorskade er smerter og gener, som er opstået grundet dit kontorarbejde.Ønsker du
Vidste du, at kontorskader i overkroppen ikke er unormale?I forrige blogindlæg blev du klogere på, hvad en kontorskade er, samt hvad du skal gøre for
En kontorskade er smerter og gener, som er opstået i forbindelse med dit kontorarbejde. Sidder du ned foran en computer det meste af dagen er
Mistænker du, at du har smerter i ryggen grundet et øget lændesvaj? I dette blogindlæg bliver du klogere på, hvorfor du kan opleve smerter og
En tantepukkel er betegnelsen for den lille bule, som kan opstå i den nederste del af nakken. Bulen opstår omkring den syvende nakkehvirvel. Denne nakkehvirvel kan
Et stressbrud kaldes også for et træthedsbrud. Et stressbrud kan opstå i hele kroppen, dog forekommer det typisk i underben og fødder, hvor der en stor
Så kan du få tilsendt nyheder og artikler om sundhed direkte til din indbakke. Du vil modtage relevante blogindlæg om kroppen, gode tilbud på fysioterapi og en masse andre nyttige ting.
Ja tak, jeg vil gerne modtage Din Flexible Sundheds nyhedsbrev med spændende artikler samt markedsføring fra Din Flexible Sundhed via e-mail. Du kan til enhver tid afmelde dig igen.
Følg Din Flexible Sundhed, så er du altid opdateret på de nyeste råd, øvelser og træning:
© 2024 Din Flexible Sundhed – Designet af Aveo web&marketing
